Det bedste middel til at undgå problemer er rigtigt foder, godt klima og høj hygiejnisk standard, som alt sammen er dyrt i arbejde og/eller materialer. Man må derfor i mange tilfælde nøjes med at reparere på skaderne med saltopløsninger og antibiotika.

Dansk husdyrbrug er i disse år plaget af en meget høj dødelighed blandt smågrise og kalve. I en økonomisk hårdt trængt branche er et tab på 15 pct. af produktionen ganske uacceptabelt, og der skrives da også meget i landbrugspressen om dette problem; f.eks. Rise (1983) og Andersen (7983) om kalvedødelighed, samt Hyldegård-Jensen (1983) og Jørgensen (1983) om smågrisediarreer.

Der er to væsentlige årsager til den store dødelighed: For det første fodres dyrene med et foder, der ikke svarer til deres fordøjelsessystems udviklingstrin, og fodringen foregår ofte på en biologisk uhensigtsmæssig måde i form af få fodringer med store portioner, der overstiger kapaciteten for den nødvendige syre- og enzymproduktion.

For det andet udsættes dyrene for voldsomme miljøpåvirkninger på det tidspunkt, hvor de er mest modtagelige. Kulde, fugt og træk svækker helbredet, og ved infektioner med bakterier og virus bukker dyrene let under.

Det bedste middel til at undgå disse problemer er rigtigt foder, godt klima og høj hygiejnisk standard, som alt sammen er dyrt i arbejde og/eller materialer. Man må derfor i mange tilfælde nøjes med at reparere på skaderne med saltopløsninger og antibiotika.

Baggrund

Hvorfor enzymer i foder?

Under en diarre foregår der vækst af uønskede mikroorganismer i tyndtarmen. De kan dels være kommet der via mavesækken, hvor pH ikke har været tilstrækkeligt lav til at sterilisere indholdet, dels kan de have bredt sig fra tyktarmen, fordi der i tyndtarmens sidste del har været ufordøjet fader, som de har kunnet leve af.

Hvis man med tilsatte enzymer kunne sikre, at alt foder blev nedbrudt fuldstændig i tyndtarmen, ville man kunne undgå den sidste type diarre. Den første type kan formodentlig kun undgås ved en lav syrebindingskapacitet / lav pH-værdi i foderet og et lavt infektionstryk.

Krav til tilsatte enzymer

De fleste foderblandinger (dog ikke mælkeerstatninger) pelleteres. Derfor er det en forudsætning, at enzymet er tilstrækkelig varmestabilt til at kunne tåle opvarmningen i pillepressen.

Endvidere skal det kunne tåle pH-faldet i mavesækken. Afhængigt af foderets sammensætning stiger pH i mavesækken til 4-5 ved fodringen og falder derefter langsomt mod 2. Foderets store og ikke vandopløselige bestanddele bliver tilbageholdt, mens de vandopløselige og fintformalede stoffer hurtigt passerer gennem mavesækken og videre ind i tyndtarmen. Det vil sige, at evt. tilsatte enzymer skal kunne tåle pH 4 i f.eks. 15 min. uden væsentlig nedgang i aktiviteten til følge, mens de samtidig skal kunne virke ved pH 6-6,5 i tyndtarmen. For proteaser gælder, at de skal være bredspektrede, hvilket vil sige, at de er i stand til at nedbryde mange forskellige proteinstoffer.

Af hensyn til dyrenes sundhed skal enzymerne selvfølgelig være rene og fri for toksiske stoffer. Derudover bør enzymerne være granuleret på en sådan måde, at store mængder enzymstøv i luften undgås. Enzymer er allergener. Endelig skal enzymerne kunne leveres til en pris, der tillader anvendelse af tilstrækkelige mængder i foderet.

Diskussion

Resultaterne fra tidligere forsøg er så forskellige, at de må skyldes manglende viden om, hvilke enzymer der er anvendelige under de givne omstændigheder.

Den økonomiske belastning ved tilsætning af enzymer, til kalve- og smågrisefoder synes overkommelig.

Der bør iværksættes et seriøst udviklingsarbejde, forskning og industri imellem, til afklaring af problematikken.

Reference
-	Andersen, E. B., 1983: Alle kalve bør have syrnet råmælk. Landsbladet, 18. marts: 54-55.
-	Bell, J. M. et al., 1979: Effects of the addition of enzymes and CMC to pea flour used for calf milk replacers. Canadian Journal of Animal Science 59: 43-50.
-	Casteels, M. et Buysse, F. X., 1976: Influence d'une enzyme proteolytique sur les prestations de porcelets. Revue de l'Agriculture 29, 4: 1007-1019.
-	ChishmedzNiev, B. et al., 1975: Effect of supplements of enzyme preparations to feeds for pigs weaned early and broiler chickens. Zhivotnovudni Nauki 12,3: 56-61.
-	Claps, J. et al., 1980: Effect of the addition of promase and nitrovin to different diets for fattening pigs. Roczniki Naukowe Zootechniki, Monografie i Rozprawy 18: 239-256.
-	Gyarfas, A. P. und Toth, M., 1975: Erfahrungen bei der Anwendung von Enzympräparaten in der Tierernährung. Internationale Zeitschrift der Landwirtschaft 19: 675-678.
-	Hooper, G. S. et al., 1981: The effect of proteolytic enzyme and vitamin-mineral supplementation of a soy protein milk replacer on calf performance and nutrient digestibility. Canadian Journal of Animal Science 61: 687-694.
-	Hyidegård-Jensen, C., 1983: Undgå smågrise-diarre. Effektivt Landbrug, 31. januar: 4. Jørgensen, J. H., 1983: Fravænningsdiarre stadig et problem i mange svinehold. Landsbladet, 15. april: 42.
-	Kanev, S. et al., 1975: Enzyme preparations for early weaned piglets and fattening pigs.
-	Zhivotnovudni Nauki 12,6: 69-77.
-	Kotal, V. et al., 1975: Technical enzymes in feeds for piglets. Biologizace a Chemizace Vyzivy Zvirat 11,4: 339-348.
-	Kunev, M., 1974: Enzyme preparations in feeds for pigs weaned early. Zhivotnovudni Nauki 11,8: 64-68.
-	Larsen, A. Eklundh, 1983: Enzympræparatet Binodan V givet i foder til grise, fravænnet ved 3. eller 5. uge. 475. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 3 sider. København.
-	Larsen, J. og Jung, O., 1983: Svineholdets økonomi. Landskontoret for driftsøkonomi. 31 sider. Viby J.
-	Newmann, C.W. et al., 1980: Performance of pigs fed hulles and covered barleys supplemented with or without a bacterial diastase. Nutrition Reports International 22,6: 833-837.
-	Palamaru, E., 1970: Enzyme-containing products, factors for increasing pig fattening output. Rev. Zootech. Med. Vet . 20,1: 18-28.
-	Palamaru, E. et al., 1972: Indigenous enzyme preparations used in pigs fattening. Lucrarile Stlintifice ale Institutului de Cercetari pentru Nutritile Animala 1: 259-279.
-	Poleacu, I. et al., 1975: Enzyme preparations in the feed of early weaned and intensively fattened pigs. Lucrarile Stiintifice ale Institutului de Cercetari pentru Nutritile Animala 4: 153-163.
-	Poleacu, I. et al., 1977: Complex enzyme preparations in mixed feeds for piglets and young fattening pigs. Lucrarile Stiintifice ale Institutului de Cercetari pentru Nutritile Animala 7: 121-131.
-	Rise, P., 1983: Sådan overlever spædkalven. Landabladet, 21. januar: 67.
-	Sørensen, N. Lynggård, 1982: Kalvepasning. I: Kvægets fodring og økonomi. T. Petersen Dalum og N.G. Nielsen (red. ). Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 307 sider, ill. København.

Kilde:

Meddelelse nr. 3, 1983. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Anvendelse af enzymer i startfoder til smågrise og kalve