Forudsætningen for at kunne håndtere et problem er, at man er i stand til at måle det. Salmonella-målinger er ikke simple - et faktum, som har bevirket, at der igennem mange år er udviklet et utal af forskellige metoder og modifikationer.

Forudsætningen for at kunne håndtere et problem er, at man er i stand til at måle det. Salmonella-målinger er ikke simple - et faktum, som har bevirket, at der igennem mange år er udviklet et utal af forskellige metoder og modifikationer.

Følgende rapport vil beskrive og vurdere de væsentligste metoder i relation til foderstoffer, og dermed også til tørre levnedsmidler. Gennemgangen skal ikke betragtes som udtømmende, men behandler de metoder, som er fundet relevante.

Baggrund

Konventionelle metoder

En salmonellaanalyse er normalt en påvisning, hvor resultatet angives som positivt eller negativt i den analyserede prøvemæng de. Årsagen hertil er:

Sygdomsbakterier som salmonella kan have effekt selv i et meget ringe antal. Metoden skal altså kunne afsløre få salmonellabakterier (<1 pr. g), også i prøver med højt indhold af andre kim. Disse krav kan ikke opfyldes ved traditionelle pladespredningsmetoder.
Salmonellabakterier i foderstoffer og levnedsmidler har ofte været udsat for en behandling, som forringer deres evne til at gro i selektive vækstmedier. De er såkaldt sub-lethalt beskadigede. Derfor må metoden inkludere et trin, hvor bakterierne får lejlighed til at restituere sig, inden de påvirkes af stærkt selektive medier. Dette forhold er først blevet erkendt inden for de seneste ti-år.

Princippet i en traditionel salmonellaanalyse er som følger:

1. Præopformering:

Prøven afvejes i en uselektiv væske og inkuberes 6-24 timer ved 37 °C. Bakterierne genoplives, og der sker en opformering af både salmonellabakterier og den øvrige flora.

2. Selektiv opformering:

En del af præopformeringsmediet overføres til et eller flere selektive medier, som tillader salmonella at vokse, mens følgefloraen kun i ringe grad vil formeres.

3. Udstrygning på selektivt/indikativt agarmedium:

Fra det selektive opformeringsmedium udtages en lille mængde, som udstryges på et medium (eller flere), som dels hæ mm er de fleste ikke-salmonella (selektivt), dels giver tydelige reaktioner for salmonella-kolonier (indikativt). En del nærtbeslægtede bakterier vil dog kunne give samme reaktion.

4. Verificering:

Ved hjælp af biokemiske og serologiske (antistoffer) tests undersøges de suspekt positive kolonier. Der anvendes et udvalgt sæt

5. Typebestemmelse:

En verificeret salmonellastamme undersøges for, hvilke antigengrupper den indeholder. Der undersøges både for 0-antigener (somatiske = celleoverfladeantigener) og H-antigener (flagel = svingtråde-antigener) ved hjælp af kaninserum. Fastlæggelse af alle antigener giver stamm en navn (type). Typebestemmelser er normalt henlagt til et salmonella-reference-laboratorium.

Kilde:

Beretning nr. 137C, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Analysemetoder for salmonellabakterier i foderstoffer og levnedsmidler