Arbejdet med at udvikle æg-testen som en rutinemetode til vurdering af foderkvalitet fortsætter med undersøgelser af æggenes følsomhed over for mikrobielle toxiner og fedtoxidationsprodukter, samt vurdering af metodens standardafvigelse mm.

De indledende forsøg med æg-testen har vist, at forsøgene er praktisk gennemførlige, og at kyllingefostrene giver en respons på indsprøjtet prøve. Dødelighedsprocenten er lineært afhængig af den indsprøjtede prøvemængde inden for det område, forsøgene dækker. Dette stemmer overens med teori og praksis fra andre toxikologiske undersøgelser.

Det kunne lade sig gøre at registrere hjerteslaget på kyllingefostre, der var ældre end 15 dage, ved maling af mikrovoltimpulser uden på skallen af det intakte æg. Ved æg-testen er grænsen på 15 dage dog for høj til, at metoden kan anvendes som indikator for, om fosteret er dødt.

Resultaterne fra de indledende forsøg vurderes som lovende, og arbejdet med at udvikle æg-testen som en rutinemetode til vurdering af foderkvalitet fortsætter med undersøgelser af æggenes følsomhed over for mikrobielle toxiner og fedtoxidationsprodukter, samt vurdering af metodens standardafvigelse og mulige fejlkilder.

Baggrund

Der har i de senere ar været et voksende behov for metoder til vurdering af foderkvalitet. Gammelkendte mål som råprotein, råfedt og vand er ikke i sig selv tilstrækkelige til at garantere for et foders kvalitet, og de nyere supplerende analyser - f.eks. FFA-tal og peroxidtal - gør nok en vurdering mere pålidelig, men giver heller ikke fuld sikkerhed.

Et fodringsforsøg er således stadig den eneste test, der kan vurdere foderkvalitet tilfredsstillende. begrænsningerne for en øget anvendelse af fodringsforsøg er omkostningerne og tiden, der går, inden resultaterne foreligger.

Det er derfor nødvendigt at råde over et program af analyser, der på kort tid giver praktisk anvendelige oplysninger til en rimelig pris.

Bioteknisk Institut har i mange år arbejdet på at udvikle et sådant analyseprogram, der spænder fra traditionelle rutineanalyser til helt nyudviklede analyser. Langt de fleste er kemiske analyser, der udmærker sig ved specifik maling af enkelte indholdsstoffer, f.eks. glukose. En generel bedømmelse af foderet kræver mange forskellige analyser.

Et alternativ er en biologisk test. En sådan er ikke så specifik som kemiske analyser, men giver udslag for mange faktorer samtidigt og derved en slags totalvurdering af foderet. Et fodringsforsøg er eksempel på en biologisk test.

I det følgende beskrives en ny biologisk test, der er under udvikling på Bioteknisk Institut, æg-testen. Denne test forventes at kunne yde et væsentligt bidrag til analyseprogrammet - specielt inden for områderne mikrobielle toxiner og fedtoxidationsprodukter. De indledende undersøgelser er foretaget under projekterne "Kvaliteten af fuldfoderblandinger til enmavedyr i relation til lagring og teknisk forarbejdning", finansieret af Teknologirådet, og "Hurtige analysemetoder", der er bevilget af Landbrugsministeriet.

Æg-testens princip

Analysen baseres på følgende:

Den prøve, der skal undersøges, indsprøjtes i blommen på et befrugtet hønseæg. Prøvens bestanddele optages derpå af kyllingefosteret. Hvis prøven indeholder giftige forbindelser, vil fosteret dø. Princippet er velkendt fra maling indeholder giftige forbindelser, vil fosteret dø. Princippet er velkendt fra måling af aflatoxin B₁.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1978. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Æg-testen. En ny biologisk analysemetode til vurdering af foderkvalitet