Fra 2030 indføres en klimaafgift på metan og lattergas fra husdyrproduktion. Selvom der stadig er usikkerhed om den præcise udformning af afgiften og beregningsgrundlaget, er det vigtigt allerede nu at kende de mulige tiltag, der kan reducere udledningen på din bedrift.

Den grønne trepartsaftale introducerer en CO₂e-afgift på husdyrenes klimagas-udledninger af metan og lattergas. Afgiften starter i 2030 med 300 kroner per ton CO₂e og stiger til 750 kroner per ton CO₂e i 2035. Der indføres samtidig et bundfradrag på 60 procent, som beregnes af den gennemsnitlige udledning for smågrise og slagtegrise. Griseproducenter bliver primært ramt af klimaafgiften gennem udledninger af metan og lattergas fra gylle.

Afhængigt af, hvordan regnemetoden bliver for den gennemsnitlige smågris, giver det mulighed for at komme under grænsen for den udledning, som medfører en afgift.

Selv om aftalen giver usikkerhed om afgiftens størrelse og beregningsgrundlag for afgiften, er der god grund til at planlægge tiltag på bedriften, der kan nedbringe udledningen af metan og lattergas, hvis du ikke allerede er i gang.

Planlæg nu: Effektive tiltag kan mindske udledningen

For at undgå en klimaafgift bliver der behov for at have virkemidler i såvel stalden som lagret. Er det ikke muligt, bør der som minimum være et effektivt virkemiddel på lagret.

Explainer: mere om de virkemidler, der er med til at sænke dansk griseproduktions CO2-udledning.

Her er en oversigt over de virkemidler, hvor vi kender virkningen, men nye virkemidler er under udvikling, så mulighederne bliver udvidet i fremtiden.

Hyppig udslusning: Reducerer metan-emissionen ved at fjerne gyllen hurtigt fra stalden. Dette er lovkrav i slagtegrisestalde, hvis der ikke er linespil.
Linespilsanlæg: Effektiv metode til at fjerne gødning og gylle dagligt fra stalden, hvilket reducerer metan-emissionen.
Gyllekøling: Lavere temperatur i gyllen reducerer bakteriernes aktivitet og dermed nedbrydningen af organisk materiale, hvilket sænker metan-produktionen og ammoniakfordampningen.
Staldforsuring: Staldforsuring er en metode, der anvendes til at reducere emissioner af ammoniak og metan fra husdyrgødning. Dette opnås ved at tilsætte syre til gyllen, hvilket sænker pH-værdien og dermed reducerer fordampningen af ammoniak og produktionen af metan.
Biogas: Omfatter afgasning af gylle og dybstrøelse, hvilket reducerer metan-emissionen ved at omdanne metan til brændsel.
Lavdosis-forsuring i lager: Tilsætning af svovlsyre til gyllen i lagertanken reducerer metan-emissionen.
Fakkelafbrænding: Afbrænding af metan fra gylletanke med teltoverdækning reducerer metan-emissionen.
Biologisk oxidering: Anvendelse af kompostfilter til at oxidere metan fra gylletanke.

Artiklen har også været bragt i Fagmagasinet GRIS, april 2025.

Klimaafgiften: Planlæg i tide