Som en del af Landbrug & Fødevarers kompensationsmodel for hele haler er Jacob Drehn i gang med at afprøve hele haler med sin leverandør og leverandørens anden aftager.

For at fremtidssikre sin produktion og imødekomme de samfundsmæssige krav har griseproducent Jacob Drehn fra Føllenslev sammen med sin smågriseleverandør valgt at afprøve, om det kan være muligt at producere grise med hele haler. Landbrug & Fødevarer har netop sat en kompensationsmodel i udbud, der skal give en økonomisk kompensation for ekstraomkostninger til de producenter, der ønsker at producere grise, der ikke er halekuperet.

”Kompensationsordningen giver en økonomisk sikkerhed med de tilpasninger, der nu er og de øgede ressourcer, det kræver, for at kaste sig ud i lange haler,” forklarer Jacob Drehn, der årligt producerer 35.000 slagtegrise.

Lyt med, når Jacob Drehn fortæller hvor han vælger at søge del i kompensationsordningen for hele haler.

Forventer mere tid til pasning og opsyn

Allerede nu har Jacob Drehn erfaret, hvad behovet er. Han har nemlig prøvestier i gang, og 15 procent af grisene har lange haler i dag. Forventningen er, at de i besætningen skal bruge en ekstra medarbejder til at passe grisene, og derfor skal kompensationen dække det.

”Vi kommer til at bruge en del mere tid med daglig pasning og opsyn for at være sikre på, at hvis der er tegn på, at der er begyndende halebid på vej, så skal vi også være klar til at kunne reagere. Derfor er der behov for ekstra øjne i stalden,” forklarer han.

Niels-Peder Nielsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, der arbejder med implementering af modellen, bekræfter, at det netop er fokus på management, der er en vigtig del af at kunne producere grise med hele haler.

”Der er ofte nogle rutiner, der skal justeres, stald- / stianlæg der skal ændres på eller sågar foderjusteringer. Derfor giver det god mening at få en ekstra arbejdskraft i stalden,” siger han.

”Vigtigt med samfundsaccept”

Det, der har været vigtigt for Jacob, er den velfærd, det giver i stalden, og hvordan resten af samfundet tager imod tiltaget.

”Hvis vi som erhverv fortsat skal have samfundets accept til at have grise i staldene, jamen så er vi nødt til at flytte os på nogle af de parametre, der er fokus på. Selvfølgelig med det for øje, at det er den samlede dyrevelfærd, der vægter tungest. Viser vi viljen til at flytte os, i stedet for at det er lovkrav, der bestemmer vores arbejdsmåder, stiller vi os bedre i fremtiden”, slutter han.

Griseproducent ønsker hele haler og fokus på bedre velfærd