SEGES Innovation og samarbejdspartnere er nu så langt, at de er ved at have en løsning, hvor alle pattegrise kan blive ved egen so. Det sker med udviklingen af Komfortboksen – en ny løsning, der skal øge overlevelse og velfærd for nyfødte pattegrise.

Lang tids forskning bærer frugt

SEGES Innovation har de sidste fire år arbejdet intenst med at finde ud, hvordan Komfortboksen skal indrettes – og hvordan arbejdsgangen omkring håndtering af pattegrise vil fungere både for personalet og grisene.

Der er blevet eksperimenteret med udformning af mælkesutter, adgangen til mælk, temperaturforhold og mange andre detaljer. Forskerne har også testet mange forskellige muligheder for, hvilke grise der skal placeres i kassen på hvilke tidspunkter. Hele vejen igennem er pattegrisene blevet tilset og vejet løbende, så forskerne har kunnet vurdere, hvilke løsninger, der har været de bedste.

Det er blandt andet lykkedes at få pattegrisene til selv at die på mælkesutterne inden for 1-2 timer efter faring, og det har ligeledes vist sig at have stor værdi, at man kan tilpasse kvaliteten af mælkeerstatningen i den enkelte kasse og ikke være afhængig af den mælkeerstatning, der leveres fra centralt hold til mange grise.

Kassen hedder nu Komfortboksen

Nu er projektet kommet så langt, at en industriel designer har lavet forskellige bud på, hvordan kassen kan se ud, hvis den skal produceres i massevis og være til at rengøre og håndtere i stalden.

Kassen har samtidig fået navnet Komfortboksen, fordi den giver de nyfødte pattegrise den nødvendige komfort for, at de i længden kan blive ved egen so, selvom soen har fået flere grise, end den har patter. Målet er at hæve overlevelsen og velfærden hos pattegrise – og fjerne behovet for ammesøer.

Se komfortboksen tage form

I videoen kommer du med på besøg hos Ikadan, der er ved at 3D-printe den første model af komfortboksen, og du hører fra Københavns Universitet, der forsker i, hvad mælkeerstatningen skal indeholde.

Overlevelsen og velfærden hos pattegrise skal øges, og behovet for ammesøer fjernes. Det er målet med komfortboksen.

Næste skridt i projektet er at teste de forskellige 3D-printede forme i praksis hos landmanden, inden en omkostningstung støbeform bliver produceret, og der skal indgås partnerskab med industrien vedrørende mælkeerstatningen udviklet i laboratoriet på Københavns Universitet.

Komfortboksen: Fra idé til praksis i dansk griseproduktion