Formand for L&F Sektor for Gris hilser øget fokus på det veterinære beredskab velkomment, men kalder målsætningen for en reduktion i antibiotikaforbruget for ambitiøs.

Den nye fødevare- og veterinæraftale har ifølge formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, Erik Larsen, flere positive elementer, og han er glad for, at der er kommet et øgede fokus på et veterinært beredskab:

”Det er vigtigt, at vi sikrer vores fødevareforsyning. Derfor er det utroligt positivt, at der fortsat er fokus på Afrikansk svinepest indenfor det veterinære beredskab. Jeg glæder mig også over, at aftalen har fokus på at reducere kontrolgebyrerne, som jeg ser frem til at få effektueret i praksis,” siger han.

Aftalen indeholder også en ambitiøs målsætning for antibiotikaforbruget, som Erik Larsen spår flere udfordringer ved:

”Målsætningen om en reduktion i antibiotikaforbruget på 8 procent ved udgangen af 2027 er en ambitiøs målsætning og vil især være en udfordring at nå for smågrisene. Det forudsætter, at Fødevarestyrelsen hurtigt får implementeret de øvrige elementer i aftalen med revideret antibiotikavejledning, lettere adgang til brug af autovacciner og bedre EU-lovgivning,” siger han.

Erik Larsen opfordrer samtidig til, at Fødevarestyrelsen også retter fokus mod at få den nyeste viden fra Aarhus Universitet om tildeling af zink som næringsstof i fravænnede grises foder anerkendt i EU og indarbejdet i de europæiske regler. Resultaterne fra Aarhus Universitet viser nemlig, at fravænnede grise har behov for op til 1400 ppm zink i foderet de første 14 dage for at opfylde deres fysiologiske behov. Den øgede tildeling af zink til smågrise tidligt i deres liv kan gennemføres, ved at der samtidig reduceres i mængden af tildelt zink senere i grisens liv. Det vil betyde, at zink tildeles på det tidspunkt, hvor grisen har allermest behov for det, og at det vil øge smågrisenes produktivitet og sundhed.

EU-lovgivning kan risikere at spænde ben for, at målsætningen nås, mener Erik Larsen. Den danske implementering af EU-reglerne for veterinære lægemidler, pålægger dyrlægen at udskrive lægemidler i henhold til markedsføringstilladelsen for det givne lægemiddel. De kan dermed ikke længere følge deres faglige vurdering af, hvor længe en antibiotikabehandling skal vare. Det betyder, at dyrlægerne bliver tvunget til at udskrive mere antibiotika, end hvad der er behov for. Erik Larsen kalder det for ”både fagligt og sundhedsmæssigt utilfredsstillende”.

Ny veterinæraftale: Antibiotikamålsætning forudsætter hurtig levering på andre elementer i aftalen