Pattegrisene dier på nyudviklet yver, og de både overlever og trives i det testede setup.

Der sker ting og sager i farestalden på Overgaard Gods. SEGES Innovation er sammen med Københavns Universitet og Aarhus Universitet nemlig i fuld gang med at teste tredje version af mælkesutterne, der skal sørge for, at soen kan passe egne grise hele vejen fra faring til fravænning – også selvom soen får flere pattegrise, end den har patter.

Kuvøserne er blevet videreudviklet siden de tidligere versioner, pattegrisene bliver vejet og tilset 3-4 gange i døgnet, og fast rotation med udskiftning af pattegrise fra so til kuvøse bliver testet i praksis.

Læs: Nyt forsøg med kuvøser til pattegrise

”Vi er rigtig glade for det her forsøg. Det er lykkes at få grisene til at die på mælkesutterne, og det, at vi kan hjælpe soen med at passe sine egne grise, er økonomisk, sundhedsmæssigt og velfærdsmæssigt noget vi sætter rigtig stor pris på,” siger Vivi Aarestrup Mousten, chefforsker hos SEGES Innovation.

Se med i videoen, hvor chefforsker Vivi Aarestrup Moustesen forklarer om forsøget.

I forhold til tidligere tests af mælkesutterne er det nuværende fokus:

Mælkesutterne er udviklet, så der hele tiden står mælk i spidsen, og det samtidig er nemmere at rengøre.
Der er fokus på sidstfødte grise i store kuld.
Forskerne følger grisene de første fire døgn – og ikke kun de første 8 timer som tidligere forsøg.
Gris 1-6 er hele tiden ved soen – og understøtter stabil diegivning.
Selve kuvøsen er stadig en prototype, men håndtering af grisene er så tæt på fremtidig praksis som muligt – fx byttes grisene hver 8. time, så det passer ind i vagtplanen.

Målet med kuvøsen er at forbedre dyrevelfærden, øge overlevelsesprocenten og gøre arbejdet nemmere og hurtigere for medarbejderen ude i grisestalden. Projektet er et samarbejde mellem SEGES Innovation, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Mælkesutter kommer tættere på praktisk anvendelse i stalden