En nyligt publiceret erfaring fra SEGES Innovation viser, at søerne skal behandles tidligt, hvis klovinfektioner ikke skal ende med en aflivning. Obduktioner viser også, at klovinfektioner ofte er i et kronisk stadium, før soen viser halthed, hvilket gør, at infektionen er indkapslet og ikke kan behandles med antibiotika.

Har du sunde søer med stærk benstilling og flotte klove, kan det sikkert ses på din so-overlevelse. For en af de hyppigste årsager til aflivning af søerne er ben- og klovproblemer. Derfor er et projekt fra SEGES Innovation gået i dybden med, hvilke klovlidelser der ses i besætninger med klovproblemer, og hvordan man bedst behandler soen, inden det er for sent, og det ender med en aflivning.

”Ved obduktion har vi fundet fire forskellige grupper af lidelser i klovene; klovbylder i vævet, dødt væv mellem klovvæg og tåknogle (laminitis), blødninger i knoglernes vækstlinjer samt traumatiske læsioner (skader) uden infektion,” fortæller Hanne Bak, specialkonsulent hos SEGES Innovation.

Behandling af klovbylder

Obduktioner fra erfaringen har vist, at klovbylder hos søer, der halter, ofte er kroniske og indkapslet i et tykt lag bindevæv. Her vil antibiotikabehandling ikke have nogen virkning.

”I tilfældet med klovbylder er det meget vigtigt, at staldpersonalet under det daglige tilsyn er opmærksomme på tidlige tegn på klovinfektion, såsom rødme, hævelse og ømhed, så behandling med antibiotika kan indledes i tide, inden indkapslingen sker,” lyder vurderingen fra Hanne Bak.

Behandling af laminitis

Ved laminitis bliver forbindelsen mellem klovvæggen og den underliggende knogle forstyrret, hvilket gør det muligt for bakterier at trænge ind i selve kloven. Det kan resultere i en løs klovkapsel og revner i den hvide linje mellem sål og klovvæg og resulterer i infektioner og bylder i klovene.

”Laminitis er typisk ikke noget, der er set hos søer, mens lidelsen er ret kendt hos heste og kvæg. Hos grise antager man, at urent og fugtigt miljø kan give lidelsen. Det er derfor et opmærksomhedspunkt for personalet,” siger Hanne Bak.

Ved de søer, hvor der var blødning i knoglernes vækstlinjer ved obduktion, var der ikke tegn på infektion eller klovbylder, viser erfaringen. Det samme kunne konkluderes for de søer, som var halte på grund af eksempelvis forvokset ballehorn. Disse søer skal ikke behandles med antibiotika. Symptomerne vil i stedet ofte kunne afhjælpes ved at give smertestillende behandling og sætte dyret i sygesti, så soen får ro, eller ved målrettet klovbeskæring, så der rettes op på de forvoksede klove.

Faktaboks: Fire kategorier for klovskader

De forandringer, der blev fundet ved obduktionen fra SEGES-projektet, kan opdeles i fire kategorier:

Klovbylder inde i vævet med eller uden spredning til knogler og/eller led.
Laminitis med inflammation (betændelse) og vævsdød i samlingen mellem klovvæg og den underliggende tå-knogle (kaldes også for forfangenhed)
Blødninger i knoglernes vækstlinjer (kun set hos unge dyr til og med 2. kuld).
Traumer/læsioner uden infektion.

Klovskader: Find søerne, inden det er for sent