I Sorø har griseproducenterne ved Niels Aagaard gået sammen om at sanere området for PRRS. Det er blandt andet ved hjælp af kort, koordinering og køreplan.

Griseproducent Niels Aagaards bedrift i Sorø blev ramt af PRRS i 2020. Han har en bedrift med 1400 søer.

PRRS-varianten var en, der resulterede i en stor stigning i antallet af døde pattegrise.

”Efter få dage med sygdommen i besætningen, kunne vi ses en stigning i antallet af døde pattegrise. I en kort periode havde vi op til 50 procent dødelighed i vores farestald, og det stod på i fire til fem uger,” lyder det fra Niels Aagaard, der udover at være griseproducent også er bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.

Herefter begyndte en større vaccinationsindsats.

Hør griseproducent Niels Aagaard fortælle, hvordan han har grebet opgaven med saneringen i hans område an.

Samarbejde i nærområdet

PRRS kan springe mellem besætninger i et større geografisk område. For at komme smitten til livs indgik han et samarbejde med griseproducenter i nærområdet.

Niels Aagaard ligger i midten blandt tre andre besætninger. Der er en radius på 750 meter til de andre besætninger. Samtidig er der andre besætninger længere væk, der kan have indflydelse på smitten, men der er ikke særlig stor sandsynlighed for det.

”Det, at man har en dialog, og man får et samarbejde med naboerne, det er den første betingelse for, at det kan lykkes at få PRRS ud af stalden,” forklarer han.

Dialog i forbindelse med saneringen

Hvis en områdesanering skal lykkedes, er det vigtigt, at alle ejere i området er enige om, hvad der skal gøres, og at de forskellige tiltag bliver gjort ud fra en aftalt plan.

”For mit vedkommende er jeg nødt til at tage fat i leverandøren af de tre steder og spørge: Hvilken status har du – har du PRRS? Hvad skal vi gøre? Skal vi prøve at fase det ud? Vi kunne totalsanere, eller vi kan prøve at skubbe det ud. Det var den sidste mulighed, vi valgte,” siger Niels Aagaard og tilføjer:

”Hvis PRRS-reduktionsplanen skal blive en succes, så er vi nødt til at komme ud over berøringsangsten og følelsesmæssige over, at skulle oplyse hvad man har i besætningen. Man skal ringe til sin nabo, få aftalt en køreplan – også med den veterinære side af sagen, så det kan blive en succes.”

PRRS-kortet

Alle griseproducenter kan få adgang til det digitale kort over PRRS-status for samtlige besætninger i Danmark.

Et vigtig led i PRRS-reduktionsplanen er kendskab til andre grisebesætningers PRRS-status.

Kortet ligger på Landmand.dk, og her kan man zoome ind og se, hvad PRRS-statussen er for nabobesætninger i ens lokalområde. Kortet bygger på indrapporteret data omfattende CHR nummer, sundhedsstatus og flytninger af grise, der bliver opdateret én gang i døgnet.

PRRS-sanering på Sjælland