De danske griseproducenter har i 2021 reduceret forbruget af antibiotika i forhold til året før.

Danmark er globalt med i front, når det gælder et lavt forbrug af antibiotika i produktionen af grise, og endnu engang har en målrette indsats fra landmænd og dyrlæger resulteret i et fald. Forbruget opgjort i aktivt stof er i 2021 faldet med 2,7% i forhold til 2020. Opgjort i doser per produceret gris er forbruget faldet med 7,6%* fra 2020 til 2021.

"Det er meget positivt, at det målrettede arbejde mellem dyrlæger og landmænd endnu en gang fører til, at forbruget af antibiotika falder. Faldet sker ovenikøbet i et år, hvor der er produceret og slagtet flere grise i Danmark", siger formand for L&F Gris, Erik Larsen.

"Det skyldes ikke mindst en tidlig og effektiv indsats fra landmænd og dyrlæger kombineret med en restriktiv antibiotikapolitik. I Danmark er vi gode til at målrette behandlingen og dermed minimere forbruget af antibiotika – samtidig med, at vi har et unikt sundhedssystem, der holder danske grise fri for en lang række sygdomme", siger Erik Larsen.

Nye EU-krav kan modarbejde den positive udvikling

Der er dog sorte skyer i horisonten, der desværre vil kunne påvirke antibiotikaforbruget negativt.

I januar i år trådte nye EU-regler for brugen af veterinære lægemidler i kraft. Reglerne kan få den betydning, at danske griseproducenters brug af veterinære lægemidler, herunder antibiotika, kommer til at stige og modarbejde den målrettede indsats, som landmænd og dyrlæger har gjort for at nedbringe brugen af antibiotika.

I dag afbryder man typisk behandling i det øjeblik, grisen ikke længere udviser symptomer på sygdom. Det sker i samråd med den praktiserende dyrlæge. Men fremover må der ikke længere afviges fra produktresuméets anvisninger i forhold til dosis eller behandlingsperiode.

"Det vil i praksis sige, at den sunde fornuft bliver udfordret af en EU-praksis, som ikke tager højde for den fællesnordiske model, hvor fokus har været på at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt. Derfor kan jeg frygte, at kurven begynder at stige – udelukkende på grund af en ændret EU-regel, som landmanden og dyrlægen ingen indflydelse har på", siger sektordirektør L&F Gris, Christian Fink Hansen. "Det er rigtig ærgerligt."

Landbrug & Fødevarer har protesteret mod de nye EU-regler og forsøger stadig, blandt andet gennem et tæt samarbejde med de nordiske og europæiske organisationer og de danske dyrlæger, at sikre en politisk løsning, der giver mulighed for at fortsætte den nordiske model.

Samtidig er det fra juni 2022 ikke længere tilladt at anvende medicinsk zink til fravænning af grise, og dette vurderes også at kunne medføre en stigning i forbruget af antibiotika til smågrise.

Baggrund: Efterlyser retvisende opgørelsesmetoder

Med hensyn til opgørelse af antibiotikaforbrug, så efterlyser Landbrug & Fødevarer endnu engang retvisende opgørelsesmetoder.

Når man skal opgøre forbruget af antibiotika, er det mest retvisende at se på, hvor mange doser der er brugt per gris, mener L&F Gris. Her tages der nemlig højde for udviklingen i griseproduktionen samt hvilke typer antibiotika, der er anvendt til produktion af én gris fra fødsel til slagtning. Dermed er tallene direkte sammenlignelige fra år til år.

Forbruget opgjort i doser per produceret gris er fra 2020 til 2021 faldet med 7,6%*. Sammenholdt med forbruget i 2018, som er måltallet for den politiske handlingsplan for reduktion af antibiotika, så er der sket et fald på 6,4%*, og sammenholdt med forbruget i 2009, hvor det såkaldte Gult Kort-system blev indført, er forbruget faldet med hele 38,9%*.

Men myndighederne opgør forbruget på den noget simplere måde, nemlig i totalt anvendte kilo aktivt stof. Her er der fra 2020 til 2021 sket et fald på 2,7%. Sammenholdt med forbruget i 2018 er totalforbruget faldet med 2,3%, og sammenlignet med 2009 er forbruget faldet med 30,4%.

"Men det er hverken logisk eller rimeligt at opgøre antibiotika-forbrug i kilo aktivstof. Det er faktisk et ubrugeligt tal, man får. Et fald i kilo aktivt stof på 2 procent er positivt, hvis griseproduktionen samtidig er steget, eller hvis faldet i grise produktionen er under 2 procent. Men et fald i kilo aktivt stof på 2 procent i en periode, hvor griseproduktionen falder mere end 2 procent, det er ikke positivt. Man er nødt til at holde forbruget op imod antallet af producerede grise for at få et billede af den reelle udvikling. Derfor er doser den eneste rigtige måde at sammenligne fra år til år", siger Christian Fink Hansen, som på vegne af L&F Gris har rejst problematikken gentagne gange over for myndighederne, der i den nationale målsætning for en antibiotikaforbruget stadig opererer med kilo aktivt stof.

Få yderligere information om opgørelsesmetode af forbrug af antibiotika

Fakta: Udviklingen i antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion

Der er en politisk målsætning om en reduktion på 2 % hvert år set i forhold til forbruget i 2018, altså i alt 8 % reduktion (i kilo antibiotika) fra 2019 til 2022.

Hvor forbruget opgøres i doser per produceret gris, er reduktionsmålet nået i perioden 2019 til 2021.

2009-2021: -30,4% (Kilo aktivt stof) -38,9% (i doser)
2018-2021: -2,3% (Kilo aktivt stof) -6,4% (i doser)
2020-2021: -2,7% (Kilo aktivt stof) -7,6% (i doser)

*Grundet problemer med data fra Svineafgiftsfonden er eksporttallene for smågrise 4. kvartal 2021 baseret på et estimat fra L&F.

Forbruget af antibiotika til danske grise falder