Som griseproducent har du nu mulighed for at få et endnu bedre beslutningsgrundlag, når du skal vurdere, hvordan PRRS skal håndteres i din besætning.

Når det skal vurderes, hvordan en eventuelt PRRS-smitte skal håndteres i besætningen, er det afgørende at se på omverdenen og besætningerne i umiddelbar nærhed. Derfor har Landbrug & Fødevarer udviklet et såkaldt GIS-kort, der viser den relevante data for luftbårne sygdomme.

GIS-kortet er nu blevet forbedret inden for PRRS.

”Målet med det nye kort er, at landmanden får et endnu bedre beslutningsgrundlag, når han skal vurdere, om hans egen besætning skal saneres. Eller når han skal beslutte, om han eventuelt skal leje eller købe en ejendom,” fortæller Bjørn Lorenzen, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for udviklingen af GIS-kortet.

Tre nye faktorer regnes med

Et af de nye ting ved GIS-kortet er, at besætningens egen størrelse også bliver regnet med, da det har vist sig, at størrelsen har en stor betydning. Beregninger viser, at risikoen for at blive ramt af PRRS er næsten dobbelt så stor, hvis du for eksempel har 1000 søer frem for 500, simpelthen fordi der bliver suget dobbelt så meget luft ind i ventilationssystemet.

En anden forbedring er, at GIS-kort nu indregner effekten af nabobesætninger helt ud til en afstand på 5.000 meter. Det var tidligere 3.000. Endeligt bliver det også medregnet, hvilken retning besætningerne ligger i forhold til hinanden. PRRS er vindbåren, og derfor er retning af stor betydning, da vinden oftest er i vest.

GIS-kortet bygger på data fra CHR-registret og SPF-Sund

Vigtig viden om naboejendomme

De nye GIS-kort giver samtidig landmanden viden om, hvor stor sandsynligheden er for at holde sig fri af PRRS, når der er gået et, to, tre, fire og fem år. Tidligere regnede man kun på sandsynligheden for ét år uden reinfektion.

Endelig er der nu mulighed for at simulere ændringerne på bedrifter i nærområdet. For eksempel kan man ændre en nabobesætnings dyreantal, så en udvidelse eller en sanerings konsekvenser indgår i beregningerne.

”GIS-kortet bliver mere og mere relevant, fordi landmanden i højere grad ikke kender ejendommens lokalområde lige så godt som tidligere. Måske bor landmanden selv 15 kilometer fra en ejendom, og så kender man ikke nødvendigvis størrelsen på naboens besætninger eller sygdomshistorik,” siger Bjørn Lorenzen.

Forbedringerne af GIS-kortet er i øjeblikket i forhold til PRRS. Tilsvarende beregninger udføres i øjeblikket for mycoplasma lungesyge (Myc) og ondartet lungesyge (Ap2). Resultatet af disse vil blive indarbejdet i en kommende version af GIS-kortet.

Forbedret GIS-kort med ny data om PRRS