SEGES Avl & Genetik har i øjeblikket et særligt fokus på, hvordan svineproduktionen får flere robuste og holdbare produktionssøer. Holdbarhed indgår allerede i DanBred avlsmålet, og et ph.d.-studie undersøger derfor, hvordan holdbarhed kan forbedres yderligere – for både et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt hensyn.

Avl for holdbarhed har en indflydelse på, hvor længe soen producerer og dermed også soens overlevelse. Bedre overlevelse giver et bedre dækningsbidrag, men en højere overlevelse forventes også at påvirke dyrevelfærden i en positiv retning, da underliggende problemer til dødeligheden kan reduceres ved højere overlevelse.

SEGES Avl & Genetik har i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt, hvordan man kan forbedre avl for holdbarhed med målinger fra produktionsbesætninger, der anvender DanBred-genetik. Indtil videre er der både foretaget en indledningsvis avlsanalyse af holdbarhed hos produktionssøer, som er krydsningsdyr, samt undersøgt, hvordan man beregner avlsværdier med produktionsdata.

”Ph.d.-projektet belyser blandt andet, hvordan krydsningsfrodighed fra DanBred Yorkshire og DanBred Landrace kan være med til at give mere holdbare søer, der er ældre ved udsætning. Samtidig har vi kunne se, at data fra produktionsbesætninger kan anvendes til avl for holdbarhed,” fortæller ph.d.-studerende Bjarke Grove Poulsen fra SEGES Avl & Genetik, der forventer, at de vil have nok viden til at kunne forbedre avlen for holdbarhed markant, når projektet er færdigt.

Muligt at avle for holdbarhed i produktionsbesætninger

Resultaterne viser først og fremmest, at der både er genetisk variation for holdbarhedsegenskaberne i produktionsbesætninger og i opformeringsbesætninger. Dette er et vigtigt krav for at kunne avle for egenskaberne. Men én ting er, at der er genetisk variation, en anden ting er, om man kan finde de grise, som er genetisk bedre end de andre. Det afhænger delvist af arveligheden. Arveligheden var lav for egenskaberne i produktionsbesætningerne, men høj for egenskaberne i opformeringsbesætningen (se tabel 1).

Tabel 1: Arvelighed for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire angivet i procent for de tre egenskaber analyseret i første del af ph.d.-projektet.

Besætningstype	Egenskab	Arvelighed
Besætningstype	Egenskab	DanBred Landrace	Danbred Yorkshire
Produktionsbesætning	Alder ved udsætning	6 %	5 %
Produktionsbesætning	Sandsynligheden for, at en so insemineres efter første kuld	2 %	1 %
Opformeringsbesætning	Sandsynligheden for, at en so insemineres efter første kuld	21 %	29%

Analysen viser også, at holdbarhed ikke er den samme egenskab på tværs af besætningstyperne. Her havde egenskaben ’alder ved udsætning’ en stærkere genetisk sammenhæng til ’sandsynlighed for at en so insemineres efter første kuld’ målt i produktionsbesætninger (81-86 %). Derimod havde ’alder ved udsætning’ en svagere genetisk sammenhæng til ’sandsynlighed for at en so insemineres efter første kuld’ målt i opformeringsbesætninger (17-24 %). Resultaterne viser dermed at det er nemmere at skabe avlsfremgang for egenskaberne i opformeringsbesætninger, men da den genetiske sammenhæng til ’alder ved udsætning’ ikke er for stor, kan det være bedre at bruge data fra produktionsbesætninger, eller begge.

3 holdbarhedsegenskaber er undersøgt

I analysen er tre potentielle holdbarhedsegenskaber undersøgt:

Alder ved udsætning.
Hvorvidt en so i en produktionsbesætning blev insemineret efter første kuld.
Hvorvidt en so i en opformeringsbesætning blev insemineret efter første kuld.

Krydsningsfrodighed giver mere holdbare søer

Udover potentialet ved brug af produktionsdata har ph.d.-studiet også vist, at krydsningsfrodighed bidrager til en mere holdbar so. Resultaterne viser, at en F1-krydsning mellem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire (DanBred F1, LY, YL), som har 100 procent krydsningsfrodighed, er 143 dage ældre ved udsætning på grund af krydsningsfrodighed. En zigzag-so, som har 66,7 procent krydsningsfrodighed, er i gennemsnit 95,6 dage ældre ved udsætning, hvormed krydsningsfrodigheden også har en gevinst. Den gennemsnitlige alder ved udsætning blandt søer i studiet var 858 dage, hvori krydsningsfrodighedens effekt på holdbarhed allerede indgår.

”Krydsningsfrodighed har en stor effekt på søernes holdbarhed. Resultaterne kommer ikke til at ændre de nuværende anbefalinger, men fungerer som en påmindelse om, hvor vigtigt et bidrag krydsningsfrodighed har til ens produktion,” forklarer Bjarke Grove Poulsen.

Læs om det danske svineavlsprogram

DanBreds 3-racekrydsningsprogram, som udover DanBred Yorkshire og DanBred Landrace også indeholder DanBred Duroc, er opbygget således grise udtrykker 100 procent krydsningsfrodighed i såvel so- som slagtegrisebesætninger.

Hvad er krydsningsfrodighed?

Krydsningsfrodighed, også kaldet Heterosis, defineres ved, at krydsninger præsterer bedre end forventet baseret på deres raceandele. For eksempel præsterer F1-krydsninger mellem Landrace og Yorkshire typisk bedre end gennemsnittet af de to rene racer.

Fokus på avl for holdbare søer