Siden Joachim Clausen startede som afprøvningsvært på projektet ’Hele haler all in’ for to år siden, har han arbejdet på ikke at halekupere sine grise. Hans erfaring er, at det kræver stort fokus på management, mere overvågning af systemerne og at reagere på halebid med det samme.

Som en del af SEGES Svineproduktions projekt ’Hele haler all in’, har Joachim Clausen, der ejer Ledbjerggård i Sorø, været med til at undersøge, hvordan man undgår halebid ved grise med hele haler. Projektet startede for to år siden, og efterfølgende har griseproducenten fra Sorø med baggrund i de erfaringer, han har fået fra projektet, fortsat med de hele haler.

"Vores erfaringer igennem de to år er, at langt de fleste hold er gået igennem uden problemer. Så er der kommet nogle problemer undervejs omkring fodersvigt, sygdomsudbrud, bidere og utilpassede grise. Men ellers er det forløbet meget problemfrit," fortæller Joachim Clausen.

Tog vanerne op til overvejelse

Det var netop vanetænkningen og plejer-kulturen, som gjorde, at Joachim Clausen valgte at blive afprøvningsvært i projektet:
- Grunden til, at jeg gik med i SEGES Svineproduktions projekt om at producere grise med hele ha-ler, er, at jeg altid bare har fået at vide, at halen skulle klippes og tænkt på, om det var den rigtige løsning, eller om det kunne fungere anderledes i min stald, siger han.

Fortsatte efter projektet stoppede

Det hele startede med to ugehold i en periode over sommeren, hvor temperaturen var stabil. Her lod han grisene køre igennem til slagt med hele haler. Efterfølgende begyndte han at kupere haler igen for at sammenligne de to hold. Valget faldt derefter på at fortsætte med at arbejde henimod hele haler - stadig med støtte fra SEGES Svineproduktion. Nu er projektet slut og Joachim fortsætter med de hele haler.

Ifølge Torben Jensen, chefforsker i SEGES Svineproduktion, er der en bestemt grund til, at Joachim Clausen er lykkedes med de hele haler i hans besætning.

"I Joachims besætning, har de været gode til at reagere hurtigt på halebid og tildele afværgemateriale. De producenter, der har været en del af projektet, fortæller alle, at det er gået bedre end forventet, men at der har været udfordringer, og at der er brugt mere tid på den daglige pasning", forklarer han.

Hos Joachim Clausen var deres udfordring især et sygdomsudbrud i besætningen, som var udslagsgivende for mange halebid, da de raske grise bed de syge.

Erfaringer til kollegaerne i branchen

For at undgå halebid er der flere tiltag, som de tager på Ledbjerggård. Blandt andet at medarbejderne er ordentlig oplært i de lidt anderledes rutiner på gården, at foderautomater, vandtildeling og ventilation virker – og mest af alt at reagere i dag i stedet for i morgen.

"De erfaringer, vi har gjort os i at passe grise med hele haler, er, at foderanlæggene skal køre så stabilt som muligt – der er altid nogen, der har vagten på dem, så vi er sikre på, at de kører konstant. Desuden er det vigtigt at reagere på halebid med det samme og få brugt den tid, det kræver, nu, i stedet for at stå med problemerne i morgen. Hvis man ikke reagerer tidligt på halebid er det meget vanskeligere at få grisene til at holde op med at bide haler, og det kan resultere i, at grisene skal tages i sygesti og behandles", forklarer han.

Joachim Clausens råd er derudover også at mindske sammenblandingen af grise i klimastald og slagtesvinestald, samt at der er den rigtige temperatur i stalden ved indsættelse samt generelt. Og vigtigste af alt:

"Hvis du overvejer at gå i gang med hele haler, er det vigtigt, at du har styr på dit management og dine arbejdsprocesser i stalden. Derudover har jeg erfaret, at arealoptimering skal mindskes, da sammenblanding af grisene øger risikoen for halebid", siger han.

Hele haler – erfaringer fra en producent