Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og SEGES Svineproduktion går sammen om at udvikle en effektiv vaccine mod E. coli-diarré. Vaccinen forventes at kunne redde mange smågrise og samtidig nedsætte forbruget af antibiotika i smågrisestalden markant.

E. coli-diarré er et af de største problemer i danske smågrisestalde. Et effektivt middel mod dette er medicinsk zink, ofte i kombination med antibiotika. Men det kan måske høre fortiden til, hvis en ny vaccine mod E. coli virker, som forskerne bag projektet tror på. Forventningen til vaccinens effekt er, at smågrisedødeligheden som følge af fravænningsdiarré vil kunne sænkes med 90%. Forbruget af antibiotika mod diarré forventes at kunne sænkes lige så meget.

Det er forskere fra Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og SEGES Svineproduktion, som står bag udviklingen af vaccinen. Et arbejde, som netop har modtaget millionstøtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP.

”Der er ikke mere end to år til, at medicinsk zink bliver forbudt. Via SEGES Svineproduktions Zinkberedskab søger vi efter alternativer. Der bliver ikke noget mirakelmiddel, som kan erstatte medicinsk zink 1:1. Men jeg tror på, at vaccinen, som vi skal i gang med at udvikle, kan være et stort skridt på vejen mod en zinkfri fremtid, hvis den virker,” siger Nicolai Rosager Weber, som er dyrlæge og afdelingsleder i SEGES Svineproduktion.

SEGES Svineproduktions rolle i udviklingsarbejdet er blandt andet at lave storskala-test af vaccinen, når den tid kommer.

Bruger viden fra humane vacciner

Udviklingsarbejdet ledes af Statens Serum Institut, som har årelang erfaring med vaccineudvikling og -produktion. Og forskningsprofessor og sektionsleder Gregers Jungersen har store forventninger til potentialet i den kommende vaccine:

”E. coli-diarré er et kæmpe problem i dansk svineproduktion, og den opstår typisk kort efter fravænningen. I de første uger af deres liv får pattegrisene antistoffer fra soen gennem mælken, men når de 4 uger gamle bliver vænnet fra, og ikke længere drikker mælk, er deres eget immunforsvar ikke trænet til at kunne modstå en infektion,” siger han.

Derfor skal vaccinen træne grisen til selv at danne antistoffer til erstatning for de antistoffer, som pattegrisen får fra modermælken de første uger. Det stiller særlige krav til den nye vaccine om at kunne aktivere et immunforsvar i nyfødte grise og om at levere antistofferne ud i tarmkanalen, og det er de erfaringer fra SSI’s humane vaccineforskning, der kan komme de små grise til gavn.

Bekostelige dyreforsøg

Selve udviklingen af den nye vaccine foregår dels i laboratoriet, dels i en almindelig besætning med grise. Her vil grisenes immunsvar blive brugt til at guide udviklingen af den optimale vaccine. Når vaccinen er klar, vil den blive afprøvet i Aarhus Universitets forsøgsstalde i Foulum, og i den sidste afprøvningsfase skal den vise sit værd i almindelige produktionsbesætninger.
De mange forsøg med dyr koster mange penge, og projektet SIgAVAC har derfor fået en bevilling på godt 12 mio. kr. fra GUDP. Efter planen vil den nye vaccine være klar til registrering i 2026 og kan derefter komme på markedet.

Vaccine-potentiale: 90 % færre diarré-behandlinger