Hvis det lave antibiotikaforbrug i dansk griseproduktion skal reduceres yderligere – uden at gå på kompromis med dyrevelfærden – kræver det en indsats blandt de dyrlæger, der udskriver mest antibiotika. Sådan lyder det fra SEGES Svineproduktion.

- Vi ved, at relativt få dyrlæger udskriver en uforholdsvis stor andel af den anvendte antibiotika i griseproduktionen. Den gennemsnitlige griseproducent og dyrlæge får svært ved at reducere yderligere, men hvis vi får de dyrlæger, der har det største forbrug, ned på gennemsnittet, batter det virkelig noget i det nationale regnskab, lyder det fra Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion.

De danske griseproducenter har i samarbejde med dyrlægerne øget sundheden blandt grisene og reduceret antibiotikaforbruget markant. Nu kalder erhvervet på specifikke dyrlægers hjælp, hvis antibiotikaforbruget skal reduceres yderligere.

- Næste store skridt afhænger i høj grad af de få dyrlæger, der er langt mere liberale med recepterne. Det er meget lidt sandsynligt, at alle deres besætninger har så store udfordringer, at det kan retfærdiggøre et langt højere forbrug, siger Christian Fink Hansen og fortsætter:

- Myndighederne kan ikke bare blive ved med at reducere gult kort-grænsen for alle. Vi nærmer os jo grænsen for, hvad der er dyreetisk forsvarligt, for der skal selvfølgelig være plads til, at landmanden kan følge dyrlægens anvisninger i de perioder, hvor en eller flere grise bliver ramt af en sygdom, der kræver medicinsk behandling. Derfor er der brug for en mere målrettet indsats.

Benchmark dyrlægerne

En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at en mindre gruppe dyrlæger har signifikant større forbrug af antibiotika end deres kollegaer. Hvis de få dyrlæger, der statistisk sikkert udskriver mere antibiotika end gennemsnittet, kommer på niveau med gennemsnittet, vil det samlede antibiotikaforbrug til grise falde med mere end 6 procent pr. gris.

- Hvis vi kunne se en faglig begrundelse for, hvorfor et mindretal af dyrlæger har et langt højere forbrug end deres kollegaer, så ville vi naturligvis forsvare dem. Men hvis en sådan begrundelse findes, har vi endnu til gode at høre den, og langt størstedelen af deres kollegaer er flere kilometer foran dem, siger Christian Fink Hansen.

Han fortæller, at SEGES Svineproduktion løbende er i dialog med Den Danske Dyrlægeforening og myndighederne om antibiotikaforbruget, og at han vil foreslå sidstnævnte, at Danmark begynder at benchmarke dyrlægerne, ligesom man gør i Holland.

Danske landmænd og dyrlæger har i samarbejde reduceret forbruget af antibiotika i danske grisestalde og er flere gange blevet fremhævet som globale rollemodeller. I 2019 var forbruget pr. gris 33 procent lavere end i 2009. Tallene viser dog en lille stigning i slutningen af 2019 og starten af 2020.

- Branchens mål er at udfase zink inden juni 2022 uden at se en stigning i antibiotikaforbruget, og selvom det er ambitiøst, så er det nu engang mit job at finde løsninger, afslutter Christian Fink Hansen.

Erhvervet investerer hvert år et tocifret millionbeløb i forskning og udvikling målrettet sundhed og veje til et endnu lavere medicinforbrug.

Sådan har vi lavet analyserne

Antibiotikaforbruget opgjort i doser er hentet fra VETSTAT. Derefter er forbruget per so, smågris eller slagtesvin gjort op for hver besætning. Herefter er besætningerne samlet i grupper med samme rådgivningsdyrlæge, og gennemsnitsforbruget for hver gruppe af besætninger med samme rådgivningsdyrlæge er beregnet. Endelig er det beregnet, hvor meget antibiotikaforbruget målt i doser vil falde, hvis dyrlæger med et statistisk sikkert højere forbrug reducerede til det gennemsnitlige niveau.

L&F understreger i analysen, at der kan være gode grunde til, at nogle dyrlæger har et højere forbrug, og derfor har man her alene set på dem, der uden tydelig årsag har et signifikant større forbrug på tværs af deres besætninger.

SEGES Svineproduktion: Mindre antibiotika kræver indsats hos dyrlægerne