PattegriseLIV 2.0 er skudt i gang og ambitionerne om at opnå en lavere dødelighed er høje. Ved første staldskolemøde var deltagerne med til at dele erfaringer og give gode råd til værtens rutiner i farestalden.

I denne måned har startskuddet lydt for de første staldskolemøder rundt om i landet med deltagere fra de 56 bedrifter, som er med i PattegriseLIV 2.0. Det betød, at der på Sjælland skulle afholdes det første værtsbesøg. Det blev afholdt hos Heine Mosegaard i Kirke Eskilstrup, der er med i én af de ti staldskoler, som DLBR-rådgivningskontorerne er tovholder på.

Fem deltagere skulle her give deres input til, hvordan værten, Anne-Lene Papp, der er afdelingsleder i farestalden, kunne forbedre rutiner og drift af farestalden.

”Det var rart at få nogle kritiske, nye øjne ind i stalden. Man begynder lige pludselig at reflektere over, hvordan man udfører opgaverne. Det er rart at se tingene fra et andet perspektiv,” fortalte Anne-Lene Papp efter dagens møde.

De andre deltagere gik også hjem med ny viden efter det første møde. I slutningen af dagen fik de til opgave at tage noget af den nye viden med hjem i deres egen besætning og implementere den i arbejdsdagen.

Claudia Jensen, der er farestaldspasser hos Carl Skou i Rødvig havde nogle konkrete opgaver, der skal afprøves i farestalden på hendes arbejdsplads.

”Jeg vil meget gerne kigge på, hvordan vi kan give flere søer smertestillende efter faring – ikke fordi man føler, at der er et problem, men det gør ondt at fare, så det kunne godt være, at vi skulle have mere fokus på det for at få nogle roligere søer, der kan komme hurtigere i gang med at malke rigtigt,” fortalte Claudia Jensen.

Velfærdsmæssig betydning for ejerne

Keld Sommer er rådgiver i VKST og med til at rådgive fem ud af de ti besætninger, som VKST har ansvaret for i PattegriseLIV 2.0. Han mener, at det har en positiv effekt på dyrevelfærden og dermed samfundsdebatten at forbedre overlevelse i farestalden.

”Vi ved, at der er meget stor bevågenhed på dødeligheden i vores stalde – og der er ikke nogen, der hellere vil have en lav dødelighed end svineproducenten og hans eller hendes medarbejdere. Så det er i alles interesse. Det er også derfor, at vi har haft så stor tilslutning til PattegriseLIV 2.0, da alle gerne vil være dygtigere og gøre det bedre generelt,” fortæller han.

Derudover har konceptet også en anden gevinst ved at nedbringe dødeligheden:

”At have fokus på pattegrisoverlevelse har en økonomisk betydning for svineproducenten. I Danmark har vi et godt avlssystem og dermed en stor kuldstørrelse. I næsten alle svinestalde har vi derfor et økonomiske potentiale at hente ved at reducere pattegrisdødeligheden,” lyder vurderingen fra Keld Sommer.

Staldskole giver ny viden til farestaldspassere