Grise med gode sociale egenskaber kan påvirke tilvæksten hos de andre grise i stien positivt, og dette kan udnyttes til at øge avlsfremgangen. Resultatet af udviklingsarbejdet i SEGES Avl & Genetik har ovenikøbet høstet international anerkendelse ved publicering i førende tidsskrift for genetik.

SEGES Avl & Genetik har sammen med Aarhus Universitet undersøgt, om grise med gode sociale evner har en effekt på deres stifællers tilvækst. Resultatet er så banebrydende, at det er lykkedes at publicere det i i et af de førende tidsskrifter for genetikere, Genetics Selection Evolution (GSE).

”At få et resultat af udviklingsarbejdet publiceret i GSE er med til at sikre den høje kvalitet i det udviklingsarbejde SEGES Avl & Genetik laver for DanBred, da uafhængige forskere er med til at reviewe og godkende resultaterne,” siger chefforsker Birgitte Ask fra SEGES Avl & Genetik.

Resultaterne viser, at ”sociale” grise har en positiv effekt på resten af stiens tilvækst, mens de ”ikke sociale” grise har en negativ effekt. Udover at man nu kender sociale og ikke sociale grises effekt på resten af grisene i stien, står det klart, at denne egenskab er arvelig. Og den viden kan give avlsfremgang til DanBreds kunder.

”Vi kan se, at grise har arvelige anlæg for at hæmme eller stimulere tilvæksten hos deres stifæller. Det kan fx skyldes, at der er forskel på, hvor meget de slås eller konkurrerer. ”Søde” grise har ganske enkelt en positiv effekt på hele stien. Vi kan nu vise, at det er muligt at skabe avlsfremgang for denne egenskab, så vi i fremtiden så at sige får mere sociale grise i stierne, der stimulerer tilvæksten hos hinanden,” siger chefforsker Birgitte Ask fra SEGES Avl & Genetik.

Forskellene på han- og hungrise

Som en del af projektet er det også blevet undersøgt, om der er forskel på han- og hungrises sociale egenskaber i forhold til tilvækst i slagtesvinestalden.

”Generelt vil man have en forventning om, at hangrise udviser mere aggressiv adfærd end hungrise, Men ser man på adfærdsstudier, så er det faktisk mere komplekst end som så. Ofte vil der nemlig ikke være nogen forskel. Men i nogle tilfælde vil hungrise være mere aggressive end hangrise. I hvert fald så længe hangrisene ikke er kønsmodne endnu, og de opstaldes i grupper som i konventionel produktion. Men placeres hangrise i en forsøgssituation med kun 2 hangrise, så opfører de sig pludselig ligeså aggressivt som kønsmodne orner,” siger svineadfærdsforsker Simon Turner fra SRUC i Skotland, som er samarbejdspartner i projektet

Han suppleres af Birgitte Ask:

”Det, vi kan se i dette projekt, er, at der er en tendens til, at hungrise med gode anlæg for egen tilvækst hæmmer deres stifællers tilvækst, således at stiens samlede tilvækst bliver lavere end ellers forventet. Denne sammenhæng findes ikke hos hangrisene. I avlskernen er det vigtigt at tage højde for dette i indeksberegningen for at øge avlsfremgangen for tilvækst og dennes gennemslag i produktionen,” siger hun

Flere forsøg i gang

Med denne nye viden i hånden vil det være muligt for SEGES Avl & Genetik at give DanBreds kunder større avlsfremgang for tilvækst. Ved at implementere sociale egenskaber i avlsprogrammet vil man kunne udnytte både grisenes egne arvelige anlæg for tilvækst og deres sociale anlæg for tilvækst hos deres stifæller. Hermed forventes grisene altså i tillæg at blive mere sociale. Udover at sociale grise har en positiv effekt på deres stifællers tilvækst, har SEGES Avl & Genetik, som en del af samme projekt, netop afsluttet et stort forsøg, som skal afdække om de sociale grise også kan bidrage til en reduktion i halebid, aggression og øresut.

Resultatet af dette forsøg kommer efter planen i år.

Projektet er støttet af GUDP, j.nr: 34009-14-0849

SEGES: Vi kan avle for mere sociale DanBred-grise