I dag bliver alle DanBred-avlskandidater genomtestet. I forhold til tidligere, hvor kun 50 % blev testet, giver 100 % test en ekstra fremgang på over 20 mio. kroner om året for danske svineproducenter.

Siden 2010 har SEGES Avl & Genetik genomtestet avlskandidater. Til at starte med 7 % af avlskandidaterne og siden da er flere og flere avlskandidater blevet testet. Og fra og med slutningen af sidste år er alle avlskandidater blevet testet – dvs. omkring 100.000 dyr pr. år.

”Når man skal lave avlsfremgang, skal man vide, hvordan avlskandidaterne er beslægtede. Det gør os nemlig, sammen med målingen af egenskaben, i stand til at give et bud på grisenes genetiske potentiale. Slægtskabet er særligt vigtigt, når man for at avle på nogle af de egenskaber, som har en lav arvelighed som f.eks. frugtbarhed. Eller egenskaber, som er dyre at måle på mange dyr, som f. eks. fodereffektivitet,” siger Tage Ostersen, som er afdelingsleder i SEGES Avl & Genetik.

Genomisk selektion foregår på den måde, at avleren tager en hårprøve fra alle avlskandidater. Hårprøven bliver sendt til et laboratorie, hvorefter SEGES Avl & Genetik beregner det genomiske slægtskab mellem grisene.

Kan vælge de bedste

Grisene har to kopier af arvematerialet – en fra moderen og en fra faderen. Moderen og faderen videregiver altså kun halvdelen af deres arvemateriale til hvert afkom. I gennemsnit betyder det, at to helsøskende har det samme arvemateriale på halvdelen af genomet. Men i yderste konsekvens kan to helsøskende have fået to helt forskellige halvdele af deres forældres arvemateriale – og på den måde slet ikke være beslægtede. Eller de præcis samme halvdele og på den måde nærme sig genetisk identiske. Med genomisk information kan vi afgøre præcis hvor stor en del af arvematerialet som to helsøskende deler.

Tage Ostersen sammenligner det med mennesker.

”Det er ikke unormalt, at man får to børn, der ligner hinanden mens det tredje ikke gør. Og det er akkurat det samme med grise,” siger han og fortsætter:

Hvis et dyr får en usædvanlig god måling for fodereffektivitet og dermed også god avlsværdi for fodereffektivitet, kan vi bruge det præcise slægtskab til at overføre denne information til dens slægtninge. Hvis dyret er stærkt beslægtet med én af sine helbrødre, ved vi at denne bror også har en god avlsværdi for fodereffektivitet.

Mere præcis udvælgelse

Genomisk selektion gør det altså muligt at se præcist hvilke potentielle avlskandidater, som har arvet ”de bedste gener”. Med genomisk selektion får avlerne dermed et bedre billede af, hvilke grise der genetisk set er bedst for egenskaberne i avlsmålet. Sikkerheden for at finde de bedste avlskandidater bliver større, hvilket i sidste ende giver bedre avlsfremgang. Beregninger viser, at 100 % genomisk selektion vil give 5,7 % mere avlsfremgang i forhold til før, hvor vi testede knap halvdelen af avlskandidaterne. I kroner og ører betyder det en ekstra fremgang på 0,8 kr. pr. slagtesvin pr. år – eller omkring 20 millioner kroner ekstra hvert år for danske svineproducenter.

Genomisk selektion sætterturbo på avlsfremgangen