Rette oplysninger og opfølgningsmuligheder er med til at sikre, at landmand Aage Lauritzens bedrift hele tiden bevæger sig i den rigtige retning. Og medarbejderne er med.

500 hektar planteavl, 62.000 smågrise og 46.000 slagtesvin. Der er nok at se til på Aage Lauritzens bedrift lidt uden for Ribe. For ham har arbejdet med budget og økonomistyring været en vigtig brik i hele tiden at bevæge sin virksomhed i den rigtige retning.

”Hvert år udarbejder jeg et budget, som min økonomistyring tager udgangspunkt i. Først beskrives produktionsforløbet for året. Beskrivelsen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold med de eksisterende begrænsninger og muligheder, der er på bedriften. Dernæst beskrives foderforbruget og dets sammensætning. Dette sker for hvert produktionssted i virksomheden. Der udarbejdes et stedopdelt budget, som viser bundlinjeresultatet for hvert sted,” siger han.

Han benchmarker sig mod andre, tidligere realiserede tal og andre svineproducenter. Især indenfor kapacitetsomkostningerne bruges benchmarking til en vurdering af, hvor der er plads til forbedringer.

Valg af årets fokusområder
Efter benchmarket har givet input til, hvilke forskellige områder der kan arbejdes med i det kommende år, skal hvert område nu vurderes ud fra en økonomisk betragtning. Hvilket økonomisk resultat kan der opnås, og hvad vil indsatsen kræve? Er der overhovedet noget at stræbe efter? De områder, der giver størst økonomisk gevinst, prioriteres, og budgettet fastlægges for de prioriterede fokusområder.
Når det er gjort, kan budgettet udarbejdes.

”For at kunne udvikle min bedrift, har jeg brug for at kende alle produktionsomkostning per sted og per produceret enhed. Det er også det, jeg bruger som primær ledelsesinformation for hele budgetåret – og jeg ved præcis, hvad hver enkelt gris har kostet. Det gør det nemmere at optimere,” siger Aage Lauritzen.

Gør tallene håndterbare
Produktionsøkonomi og økonomistyring kan måske være lidt abstrakt, når man står på staldgangen. Derfor gør Aage Lauritzen meget ud af at gøre tallene håndterbare over for medarbejderne.

”Jeg har sat produktionstekniske og økonomiske mål op, som tager udgangspunkt i budgettet. Målene kan for eksempel være antal døde grise eller forbrugte kWh per produceret gris. Jeg fortæller medarbejderne om målene og om, hvilken betydning det har for bedriften at nå dem – og det gør det nemmere at arbejde med,” fortæller han.

Der afholdes løbende opfølgningsmøder med medarbejderne. Det sker på dags-, uge- eller månedsbasis afhængig af medarbejdernes ansvarsområde. Her gennemgås periodens resultater set i forhold til målene. Hvis der er problemer med fremstillingsprisen, så drøftes årsagerne med medarbejderne og eventuelt nye indsatser, der skal forebygge afvigelser, aftales.

Artiklen er del af pjecen "Produktionsøkonomi Svin 2017"

Økonomi: Bevæg dig i den rigtige retning