Af Christian Fink Hansen, Ph.D, sektordirektør Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion

I Dyrlægeforeningens blad 'DVT' 06, 2017 var der et stort tema om dyrevelfærd. Et relevant emne at tage fat på. Særligt en af artiklerne fangede min interesse, nemlig artiklen om dyrevelfærden i moderne dansk svineproduktion. I artiklen ser en række forskere fra Aarhus Universitet på forskellige temaer inden for velfærd i dansk svineproduktion. Bl.a. søer i drægtigheds-, løbe- og farestalden, pattegrise og slagtesvin.

Danske landmænd har fokus på dyrevelfærden hver dag. God dyrevelfærd og god økonomi går nemlig hånd i hånd.

I Danmark lever landmændene selvfølgelig op til EU’s krav til dyrevelfærd, og på en lang række parametre går landmændene længere, end de fleste af vore naboer i EU gør for at skabe gode rammer for dyrene. Derfor er dyrevelfærden i svineproduktionen mere nuanceret, end det bliver fremlagt af forskerne fra Aarhus Universitet i artiklen i DVT, og de seneste år er der sket klare forbedringer i dyrevelfærden i svineproduktionen.

I 2014 underskrev Landbrug & Fødevarer 'Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin' sammen med slagterier, dyreværnsorganisationer, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandel. I handlingsplanen blev der aftalt en række konkrete indsatsområder, som SEGES Svineproduktion efterfølgende, i tæt samarbejde med landets universiteter, arbejder målrettet på at opfylde. I foråret 2017 lancerede Fødevareministeren det nye dyrevelfærdsmærke med ”Hjertegrise”, som skal bidrage yderligere til at sikre fremdrift i de initiativer, der er aftalt i handlingsplanen.

Kigger man på, hvordan forholdene for grisene har udviklet sig de sidste mange år, er dyrevelfærden, modsat hvad mange måske forestiller sig, faktisk forbedret i alle staldafsnit, og der arbejdes videre på at finde nye veje til bedre dyrevelfærd.

Kort kan det siges, at:

I tæt samarbejde med universiteterne arbejdes der på at indfri målene i handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin.
Antallet af løse søer i farestalden er stigende – i seneste tilskudsrunder er der søgt tilskud til yderligere 3.000 stier. Der er nu flere løse søer i farestaldene, end der er søer på friland.
Ammesøer og søer med egne grise har samme niveau for spytcortisol (stresshormon).
Pattegrisedødeligheden (summen af dødfødte grise og grise som dør i diegivningsperioden) er for 9. år i træk faldet, og var i 2016 nede på 21,3 pct.
For at nedbringe pattegrisedødeligheden yderligere er der indgået et samarbejde mellem SEGES Svineproduktion og dyrlægerne om, at dette er et fast punkt ved alle sundhedsrådgivningsbesøg.
Sodødeligheden er nu på det laveste niveau siden 2001.
Der er iværksat national screening for mavesår hos søer. Resultatet af screeningen vil pege på indsatsområder for at forbedre mavesundheden og nedbringe so-dødeligheden yderligere.
Alle nye løbestalde indrettes med løsdrift, og det gælder alle stalde fra 2035.
Der er overbrusning i alle stalde til grise over 20 kg for at sikre grisene mulighed for at termoregulere.
Der arbejdes målrettet på at nedbringe behovet for at halekupere grise. Der er bl.a. igangsat Ph.D.-projekt sammen med Københavns Universitet, der er etableret netværk for svineproducenter omkring lange haler, og der sker løbende en tæt erfaringsudveksling med Holland og Tyskland.
Der arbejdes fokuseret på at opfylde målet i handlingsplanen om stop for kastration uden bedøvelse i 2018.

Det var den korte udgave. I nedenstående gives et mere fyldestgørende indblik i nuancerne i dyrevelfærden og SEGES Svineproduktions aktiviteter på området. Det er en lidt længere udgave, men som nævnt, så er velfærden i dansk svineproduktion et vigtigt område for svineproducenterne og for SEGES Svineproduktion.

Drægtighedsstalde

Plads - behov og anbefalinger

Danmark var sammen med England, Sverige og Norge blandt de første lande i verden til at stille krav om løsgående drægtige søer.

I Danmark trådte den første lov om hold af drægtige søer og gylte i kraft 1. januar 1999 (Retsinformation, 1998). Først i 2003 blev der indført tilsvarende krav om løse drægtige søer i resten af EU, hvor det 1. januar 2013 var gældende for alle drægtighedsstalde.

De seneste mange år har SEGES Svineproduktion arbejdet fokuseret på at optimere forholdene for de drægtige søer i staldene.

Der er begrænset videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem tilgængelig plads i stien og soens velfærd (Verdon et al., 2015). Det store erfaringsgrundlag fra danske besætninger viser dog, at også andre faktorer end plads har betydning for søernes velfærd og adfærd.

Det er lige så vigtigt, at stien er indrettet optimalt med attraktive hvilearealer med strøelse (Hansen et al., 2016) , skridsikkert gulv i gødeområdet (Hansen, 2013) og nem adgang til foderet.

SEGES Svineproduktion arbejder løbende på at optimere indretningen af drægtighedsstalde og omsætte viden til praktiske guidelines samt publikationer på SEGES Svineproduktions hjemmeside: Se manual om drægtighedsmanagement.

Sult og mavesundhed

Dansk lovgivning stiller krav om fyldende foder og strøelse i stier hos drægtige søer. I praksis sker det ved at tildele halm i søernes leje og ved tildeling af fibre i foderblandingen. Som udgangspunkt fodres drægtige søer med kornbaserede foderblandinger for at styre deres huld. Hvis søerne oplever større udsving i huld, vil det påvirke deres velfærd, reproduktion (Strathe et al, 2016; Sørensen & Thorup, 2003; Zak et al, 1997; Koketsu et al, 1996) og holdbarhed (skuldersår).

SEGES Svineproduktion anerkender betydningen af fyldende foder i relation til søernes mæthedsfølelse, men det er en udfordring objektivt at måle sult direkte hos søer. Som alternativ anvendes forskellige beskrivende måleparametre som fx søernes ædemotivation og aktivitetsmønster (D’Eath et al., 2009).

SEGES Svineproduktion har i tidligere samarbejdsprojekter med Aarhus Universitet fokuseret på, hvilke typer og hvor stor fiberandel i foderblandingerne søerne skal tildeles, før det har en positiv effekt på deres adfærd og velfærd (Jensen et al., 2012; Jensen et al., 2015). Konklusionerne var ikke entydige. Samlet set er det derfor vanskeligt at komme med konkrete anbefalinger til, hvilke mængder af fibre søerne skal tildeles for, at det har tilstrækkelig effekt på søernes ædemotivation. Samme konklusion nåede Arbejdsgruppen for Svin frem til i 2010 (Justitsministeriet, 2010).

En anden udfordring er at værdisætte energiindhold og dermed fodringsværdi af grovfoder for søer. Det skyldes, at det er vanskeligt at vurdere energiindholdet i grovfoder, når det tildeles til søer. De senere år er der gennemført en række forsøg for at undersøge effekterne af at tildele majsensilage og roepiller til drægtige søer. Forsøgene har vist, at tildeling af grovfoder giver store udfordringer med at styre søernes huld (Sørensen & Hansen, 2016a; Sørensen & Hansen, 2016b).

En mulig måleparameter for ”sult” er tomgangstygning, som er en stereotypi. Et netop afsluttet projekt fra SEGES Svineproduktion viste, at ældre drægtige søer tomgangstyggede oftere end yngre søer og at tildeling af grovfoder nedsatte tomgangstygning. Omvendt viste resultaterne, at søer, der tomgangstyggede, havde mindre risiko for at blive medicinsk behandlet eller udsat af stien. Alle forskelle var statistisk sikre (Hansen & Sørensen, 2017). Disse resultater tyder således på, at flere forhold end blot tildeling af grovfoder kan have indflydelse på frekvensen af søer, der tomgangstygger. Der mangler således en del viden omkring, hvordan søernes mæthedsfølelse øges. På nuværende tidspunkt anbefaler SEGES Svineproduktion groft formalet foder (Sørensen, 2009) kombineret med tildeling af halm i lejet (repromanagement).

Ydermere har SEGES Svineproduktion som led i handlingsplanen indført en national screening for mavesår, der skal klarlægge mavesårsforekomsten i samtlige danske sohold med over 200 årssøer. Ud fra denne undersøgelse gennemføres en risikofaktorundersøgelse, der skal belyse de væsentligste årsager til mavesår hos søer i Danmark. Screeningen vil hjælpe den enkelte svineproducent til at få et overblik over forekomsten af mavesår på besætningsniveau og kan på den baggrund iværksætte tiltag, der skal forbedre mavesundheden i besætningen. Det er forventningen, at dette tiltag kan være med til at nedbringe sodødeligheden yderligere i de kommende år.

Derudover gennemfører SEGES Svineproduktion forsøg med tildeling af wraphø i farestalden for at undersøge effekten på forekomsten af mavesår.

Holdbarhed

Når drægtige søer er løse i flok, opstår der rangkampe om foder og hvilearealer (Verdon et al., 2015). Dette øger risikoen for fx benproblemer med udsætning eller aflivning til følge. Forsøg viser således, at benproblemer typisk opstår umiddelbart efter gruppering, og det typisk er de unge søer, der får problemerne (Hansen, 2013).

Flere projekter i SEGES Svineproduktion har haft fokus på søernes holdbarhed (Vestergaard et al., 2004; Vestergaard et al., 2016), og der er opnået viden og erfaringer, der efterfølgende er implementeret i produktionsbesætningerne.

SEGES Svineproduktion anbefaler fodringsprincipper som elektronisk sofodring og æde-/hvilebokse, hvor søerne er beskyttet i ædesituationen for at undgå rangkampe. Endvidere anbefales det, at søerne er opstaldet i stabile grupper. Disse anbefalinger er omsat til guidelines tilpasset personalet i stalden.

Det massive fokus på holdbarhed hos søer har resulteret i, at sodødeligheden for 9. år i træk er faldet. Resultatet fra landsgennemsnittet for svineproduktion i 2016 viser, at sodødeligheden er faldet til 9 pct. i 2016, og nu er på det laveste niveau til dato (Helverskov, 2017).

Besætningerne, som indgår i landsgennemsnit, vurderes at være repræsentative, da samme positive udvikling ses i de nationale tal for sodødelighed opgjort på baggrund af tal fra DAKA og Danmarks Statistik, der viser, at sodødeligheden i 2016 var 11,3 pct. Det er et fald på 0,1 procentpoint siden 2015, og det laveste niveau siden 2001.

SEGES Svineproduktion, dyrlæger og rådgivere arbejder fortsat sammen på, at også sodødeligheden skal blive ved med at falde.

Løbestalde

Plads og gulve

Danmark er gået foran EU på dyrevelfærdsområdet og har indført krav om, at søerne i nye stalde fra 1.1.2015 skal være løsgående i løbeafdelingen, og det gælder for alle stalde i 2035.

Et nyere udenlandsk forsøg peger dog på, at det ikke er uden problemer at have søerne løse i brunstperioden (Rault et al, 2014). I et dansk forsøg blev det således fundet, at løse søer fik benproblemer i perioden fra dag 3 efter fravænning til dag 5 og, at 10 procent af søerne ikke blev løbet (Hansen et al, 2014). Problemstillingen omkring benproblemer er også tidligere blevet dokumenteret (Hansen & Jensen, 2005; Hansen et al, 2012).

SEGES Svineproduktion har gennemført flere forsøg for at sikre, at høj produktivitet går hånd i hånd med god velfærd for søer, der er løsgående i brunstperioden. Forsøgene har blandt andet fokuseret på sammenhængen mellem gulvudformning og benproblemer. Undersøgelser har vist, at dybstrøelse kan reducere frekvensen af benproblemer, men af hensyn til de udfordringer dybstrøelse giver i forhold til søernes mulighed for at termoregulere, er det ikke foreneligt med god dyrevelfærd at have dybstrøelse i lejet i praksis. Derimod er der udviklet stier med drænet, strøet leje (Hansen & Kongsted, 2002; Hansen, 2005), som fungerer godt og bidrager til at reducere benproblemer.

Med baggrund i ovenstående viden giver lovgivningen mulighed for, at søerne i den egentlige brunstperiode kan opstaldes i boks for at mindske risikoen for, at søer får benproblemer (Retsinformation, 2017).

Når søerne er løsgående i løbestien (såvel som i drægtighedsstien) er god plads og et skridsikkert gulv en væsentlig faktor, og derfor har SEGES Svineproduktion udarbejdet udførlige vejledninger for indretning af løbeafdelingen. Med baggrund i gennemførte forsøg anbefaler SEGES Svineproduktion bl.a. mere plads end loven foreskriver (Hansen & Vinther, 2015).

Søer i farestalden

Sodimensioner og kassestier

SEGES Svineproduktion har løbende fokus på, at staldforholdene tilpasses dyrene. DANISH Produktstandard er danske svineproducenters kvalitetsprogram, og søernes pladsforhold er et punkt i denne standard, der bliver kontrolleret i alle besætninger, og hvor der stilles krav om handling, hvis der findes for store søer i forhold til soens opstaldning.

Det er vigtigt, at søerne kan rejse og lægge sig uhindret, så de kan optage foder og vand, samtidig med, at pattegrisene sikres god adgang til søernes yver, da mælken er den altafgørende ernæring for pattegrisene. Derfor er det også i landmandens egen interesse at sørge for, at søerne har tilstrækkelig plads.

For at sikre, at anbefalinger til pladsbehov følger en eventuel udvikling i størrelsen på søerne, har SEGES Svineproduktion netop gennemført en måling af 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger. Resultatet fra undersøgelsen viser, at søernes størrelse i dag er uændret sammenlignet med målinger af søers dimensioner i 2003 (Moustsen et al., 2011; Moustsen et al., in prep). Det betyder, at hvis størrelsen på farebokse og bokse i andre staldafsnit følger anbefalingerne fra 2003-2006 (Moustsen & Poulsen, 2004; Petersen & Moustsen, 2005; Moustsen & Duus, 2006), vil der kun i meget få tilfælde være søer, som er for store til boksene. Sker det, at der er enkelte søer, der er for store til boksen, anbefaler SEGES Svineproduktion, at de opstaldes i et løsdriftssystem eller sættes ud af produktionen.

Farestier til løse søer

Det er et centralt mål i handlingsplanen, at 10 procent af søerne skal være løsgående i farestien i 2020. Det nye statslige dyrevelfærdsmærke er et afgørende element i at sikre en forbrugerdrevet efterspørgsel efter dyrevelfærd, der vil gøre det muligt for endnu flere landmænd at investere i farestier til løse søer.

Indretning af farestier er komplekst, da soens, pattegrisenes og personalets behov er meget forskellige og til tider modsat rettede (Baxter et al., 2011). Den danske svinebranche har derfor over de senere 10-15 år investeret massivt i forsknings- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med universiteter i ind- og udland og staldinventarfirmaer, så farestier til løse søer kan være et realistisk alternativ til de kendte og velfungerende systemer med kassestier.

I samarbejde med Københavns Universitet er udfordringer ved løse søer i farestalden blevet kortlagt (Pedersen, 2015). Den primære udfordring er en højere pattegrisedødelighed, hvilket der er stor opmærksomhed på (Hales et al., 2014a; Hales et al., 2014b, Hales et al., 2015). Derudover er det dyrere at investere i farestier til løse søer (Justitsministeriet, 2010). Alligevel vælger flere og flere svineproducenter at investere farestier til løse søer, hvor der er sket en mangedobling i antal stier de sidste 10 år, så der nu er flere løse søer i indendørs farestalde sammenlignet med søer på friland. Udviklingen med stigende antal løse diegivende søer indenfor fortsætter, og ved seneste (2016-17) tilskudsrunde blev der ansøgt om tilskud til etablering af yderligere godt 3.000 farestier.

Mange besætninger vælger – af hensyn til pattegrisenes velfærd – farestier til løse søer, hvor det er muligt at bruge en boks i få dage omkring faring. Betydningen af, at søerne er begrænsede under faring og i de første kritiske døgn efter, hvor risikoen for pattegrisene er størst, er undersøgt under danske produktionsforhold (Pedersen, 2015). Resultaterne viste, at brugen af boks i en kortere periode omkring faring ikke påvirkede søerne negativt (Hansen et al, 2017) eller forlængede faringsforløbet (Hales et al., 2014b; Hales et al., 2016) eller øgede dødfødte, men at det forbedrede pattegriseoverlevelsen (Hales et al., 2015).

For at styrke landmændenes beslutningsgrundlag ved valg af farestier til løsgående søer, åbnede SEGES Svineproduktion i 2016 et showroom med ti forskellige fabrikater af farestier til løse diegivende søer. Formålet med showroomet er at øge synergien og fremdriften i udviklingen af robuste og konkurrencedygtige farestier til løse søer.

Derudover gennemføres der løbende projekter og forsøg i farestier til løsgående søer, og erfaringerne fra disse bliver bredt formidlet på kongresser og møder.

Pattegrise i farestalden

Overlevelse og kuldstørrelse

Øget overlevelse blandt pattegrise er et dagligt fokusområde hos danske svineproducenter. For den enkelte svineproducent er der både et økonomisk såvel som et arbejdsmiljømæssigt incitament i at øge overlevelsen blandt pattegrise i farestalden.

Branchen har et stort ønske om og interesse i at sikre velfærd – også i store kuld. Det har blandt andet ført til et tæt samarbejde med en internationalt anerkendt forskergruppe indenfor svinevelfærd og etik. Et hovedprodukt af samarbejdet var et omfattende review (Rutherford et al., 2011; Baxter et al., 2013; Rutherford et al., 2013). Reviewet peger på en række tiltag, herunder avl for egenskaber, som forbedrer overlevelse, livskraft og vækst, til at imødekomme potentielle udfordringer ved store kuld.

Der er stor fokus på overlevelse i de danske avlsmål, hvor avlsmålet for LG5 (Levende Grise dag 5), der blev indført i 2004, har øget overlevelsen betydeligt siden indførelsen (Nielsen et al., 2013).

I Holland er det vist, at pattegrisedødeligheden kan reduceres samtidig med, at kuldstørrelsen øges (Knol et al., 2010). Det er kendt, at søernes pasningsevne er arvelig (Nielsen et al, 2016), men der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem antal patter og pattegrisenes overlevelse. I det danske avlsarbejde er der stor fokus på pattegriseoverlevelse. Det formodes, at dette avlsarbejde har betydet, at grise med lav fødselsvægt har bedre overlevelsesevne i dag i forhold til tidligere.

Der arbejdes løbende på at forbedre pattegriseoverlevelsen gennem avl. Konkret pågår der et arbejde med at forbedre beregning af indeksmodellen, så man fremadrettet kan udvælge søer med høj LG5 mere præcist.

Data fra produktionsbesætningerne viser et løbende fald i pattegrisedødelighed siden 2009. For de 25 pct. bedste besætninger er der sket et fald i totalpattegrisedødeligheden fra 22 pct. i 2009 til 19,1 pct. i 2016 (Vinther, 2010; Helverskov, 2017).

SEGES Svineproduktion har netop, i tæt samarbejde med en række besætningsrådgivere, gennemført kampagnen PattegriseLIV, hvor der i en række af besætninger blev gennemført aktiviteter, som øgede pattegriseoverlevelsen.

Som led i kampagnen blev der afholdt 7 regionale møder i 2016 med deltagelse af ca. 500 landmænd og medarbejdere, der arbejder i farestalden. I forbindelse med kampagnen er ligeledes udviklet praktiske værktøjer, der skal hjælpe til at reducere pattegrisedødeligheden yderligere i besætningerne.

Derudover har SEGES Svineproduktion og dyrlægerne indgået et samarbejde om at nedbringe pattegrisedødeligheden. Samarbejdet betyder, at dyrlæger og landmænd i forbindelse med sundhedsrådgivningsbesøgene iværksætter en målrettet indsats for at reducere pattegrisedødeligheden i den enkelte besætning.

SEGES Svineproduktion har endnu ikke nået det ambitiøse mål med én overlevende gris mere pr kuld i 2020, som er aftalt i handlingsplanen. Men det er kun i svineproducenternes interesse at nå det mål, og derfor arbejdes der fortsat, i tæt samarbejde med besætninger, rådgivere og øvrige interessenter fokuseret på at nå målsætningen.

Kastration

I såvel konventionel som i økologisk svineproduktion kastreres hangrise i dag for at undgå risikoen for afvigende lugt i det ferske svinekød. Svineproducenterne vil hellere end gerne slippe for at kastrere pattegrisene. Udover at løse en dyrevelfærdsmæssig udfordring vil ophør med kastration være en økonomisk fordel (Maribo, 2013), ligesom det vil bidrage til en lavere miljøbelastning (De Briyne et al., 2016).

Alle pattegrise får i dag smertelindrende medicin i forbindelse med kastration. Som aftalt i handlingsplanen arbejdes der for, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest med udgangen af 2018. Der er derfor fuld turbo på aktiviteter, der skal føre til, at målet kan nås i 2018.

SEGES Svineproduktion har iværksat et projekt, der skal afdække de dyrevelfærdsmæssige fordele og ulemper ved kirurgisk kastration for grisen set i et livscyklusperspektiv. Her vil de forskellige spor med kastration uden og med lokal- og totalbedøvelse blive sammenholdt med hangriseproduktion for at få det bedst mulige beslutningsgrundlag for en fremtidig strategi.

Branchen har de seneste år bidraget til at finansiere udviklingen af et on-line sorteringssystem, der på sigt skal gøre det muligt at sortere for hangriselugt på slagtelinjen. Derudover har SEGES Svineproduktion de seneste ni år gennemført forsøg for at opnå viden om, hvordan hangriselugt kan reduceres gennem fodring, avl og management (Maribo et al., 2014; Maribo et al., 2015; Maribo et al., 2017).

Halekupering

Som det er tilfældet med kastration vil svineproducenter også hellere end gerne slippe for at halekupere pattegrisene, men for svineproducenten er halekupering et valg mellem et enkeltstående, kortvarigt indgreb på alle grise eller risikoen for, at mange grise bliver angrebet af langvarige, smertefulde halebid (D’Eath et al 2016), som kan medføre infektioner og i værste fald aflivning (Sutherland & Tucker, 2011). Derfor er det også et af de klare mål i handlingsplanen, at behovet for at halekupere grise skal nedbringes, og SEGES Svineproduktion er i samarbejde med universiteterne i fuld gang med de aftalte aktiviteter i handlingsplanen, som er nærmere beskrevet i afsnittet nedenfor om slagtesvin.

Fravænningsalder og diarré

SEGES Svineproduktion arbejder løbende på at sikre den bedst mulig fravænning for smågrise samtidig med det lavest mulige forbrug af antibiotika. Danmark er blandt de lande i EU med det laveste forbrug af antibiotika (ESVAC, 2014), og som samtidig har en meget nøjagtigt opgørelse af antibiotikaforbruget helt ned på besætningsniveau og dyregruppe.

I perioden 2014-2016 er forbruget af antibiotika faldet med 9,1 pct., og der arbejdes målrettet på, at målet om en reduktion på 15 pct. i perioden 2015-2018.

Det vurderes, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre de gældende regler for fravænning (Justitsministeriet, 2010). Ifølge Justitsministeriet (2010), skyldes det, at en markant dyrevelfærdsmæssig fordel for pattegrisene først synes opnået, hvis pattegrisene fravænnes ved 5 uger eller senere, hvilket kan medføre øget stress for søerne.

Der er flere forhold der, ud over alder, har betydning for en vellykket fravænning; herunder management, foder, sundhed, vandforsyning og kvalitet samt graden af holddrift (Pluske, 2016). SEGES Svineproduktion har iværksat flere aktiviteter, der undersøger dette. Formålet er at kunne fravænne en robust gris med begrænset forekomst af diarré. Pt er der igangsat undersøgelser, der undersøger fodringsstrategi og fodersammensætning, koncepter for fravænning i farestalden, fodring af soen for at sikre optimal mælkeydelse og høj fravænningsvægt, begrænse sammenblanding af smågrise, hygiejne både før og efter indsættelse, overvågnings- og behandlingsstrategi for at reducere behandlinger mod diarré.

Viden og erfaringer fra ovenstående forsøg omsættes løbende til konkrete anbefalinger til svineproducenterne og præsenteres på Kongres for Svineproducenter, ved lokale møder og foredrag og her på hjemmesiden.

Ammesøer

Cortisolniveau ved ammesøer

Der anvendes i dag ammesøer i dansk svineproduktion. Det sker for at sikre alle pattegrise god adgang til somælk. Brugen af ammesøer er ofte et omdiskuteret emne. Rutherford et al., (2013) og Baxter et al., (2013) pegede på mulige velfærdsmæssige udfordringer ved brug af ammesøer. Herunder at søerne ville opleve akut stress, når deres eget kuld blev fjernet, og derudover være negativt påvirket af at være opstaldet i kassesti i længere tid. En senere undersøgelse fra Københavns Universitet (Amdi et al., 2017) fandt ingen forskelle i hverken korttids eller længerevarende effekt på søer, som var ammesøer i op til 45 dage.

SEGES Svineproduktion er hele tiden opmærksomme på brugen af ammesøer og deres velfærd, og det er kun i alles interesse, at søerne har et godt liv i stalden.

Mælkeforsyning

Senest har SEGES Svineproduktion sat fokus på brugen af supplerende mælkeforsyning for at sikre pattegrisene god adgang til mælk. De foreløbige resultater er positive og tyder på, at det kan være endnu et godt værktøj til at sikre sunde og raske grise i fremtiden.

Et andet igangværende projekt vedrører søernes egen pasningsevne. Hvis søerne kan passe flere af egne grise, vil det ligeledes reducere brugen af ammesøer. Første fase i projektet er afsluttet, hvor der er registreret og karakteriseret yver og patter på 400 søer fordelt på 10 danske besætninger. Dette vil, sammenholdt med nyeste viden fra Aarhus Universitet (Krogh, 2017) om næringsstofforsyning til mælkeproduktion baseret på måling af til og –fraførsel fra søernes yver, blive anvendt til udvikling og optimering af søernes potentiale for at passe grise.

Slagtesvin

Opstaldning

Dansk lovgivning går allerede længere på en række områder end kravene i EU, når det gælder slagtesvin. Der er krav om fast og/eller drænet gulv samt krav om overbrusning i alle stier.

Siden 2000 har det ikke været tilladt at bygge stalde med fuldspaltegulve af beton, og fra 2015 har dette krav omfattet alle stalde.

Det danske særkrav om overbrusning i stier til grise over 20 kg har til formål at hjælpe grisen med at regulere temperaturen. Særligt i varme perioder er det afgørende, at dyrene har mulighed for at regulere deres kropstemperatur.

Et andet tiltag for at sikre et godt nærmiljø er netop publicerede resultater (Sørensen et al., 2017), der viser, at man kan forbedre staldklimaet, og i højere grad sikre tørre og rene stier ved at benytte regulerbare supplerende luftindtag, hvor luften kan ledes ned over grisene, når udetemperaturen overstiger 19^oC.

Berigelse og haler

Der er stor fokus på, at danske grise har permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. I modsætning til flere andre europæiske lande opfylder danske svineproducenter kravet om, at der skal anvendes biologisk materiale og ikke blot bolde og ophængte kæder, som ofte ses i udlandet. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver hvilke materialer, som kan bruges, hvordan de skal tildeles, og hvor meget grisene skal have for, at det er tilstrækkeligt. Denne vejledning er udgangspunktet for SEGES Svineproduktions anbefalinger, og derudover er tilstedeværelse af beskæftigelses- og rodemateriale et fast punkt i kontrollen af danske besætninger i DANISH Produktstandard.

Tilstrækkelig tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale spiller sammen med andre faktorer en stor rolle i at forebygge halebid i besætningerne (D'Eath, et al., 2014). Som tidligere beskrevet vil landmanden hellere end gerne undlade at halekupere grisene.

Fra undersøgelser ses det, at ophør med halekupering øger andelen af halebidte grise. Andelen af halebidte grise i vægtintervallet 30-60 kg øges til ca. 7 pct. i nogle besætninger og i andre op til 17 pct. af grisene (Lahrmann et al., 2017; Jensen et al., 2016).

Der er flere faktorer, der kan udløse halebid, og forekomsten varierer fra besætning til besætning (Sutherland & Tucker, 2011). En af de mest undersøgte faktorer er effekten af beskæftigelsesmaterialer, herunder halm, på risikoen for halebid. Halm reducerer risikoen for halebid (D’Eath et al., 2014). En undersøgelse har vist, at en øgning af halmmængden reducerer den stifællerettede adfærd (Pedersen et al., 2014). Men i undersøgelsen (Pedersen et al., 2014) sidestilles stifællerettet adfærd ikke med halebid, og det er derfor ikke muligt på baggrund af undersøgelsen eller anden litteratur at fastlægge, hvilken halmmængde der bedst forebygger halebid.

Sundhed, belægningsgrad, fodersammensætning, temperaturforhold mv. er områder, der også vurderes at påvirke risikoen for halebid (D’Eath et al., 2014), men disse områder er meget ringe videnskabeligt undersøgt. I de få undersøgelser, der er gennemført, er resultaterne ikke entydige.

SEGES Svineproduktion har iværksat en række aktiviteter, der alle skal hjælpe til at reducere behovet for at halekupere grise, som aftalt i handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin. Sammen med Københavns Universitet har SEGES Svineproduktion iværksat et Ph.D.-projekt, hvor formålet er at kortlægge de tidlige signaler på halebid, og identificere mulige målrettede indsatser til at forhindre halebid. SEGES Svineproduktion deltager aktivt i GUDP-projekter, hvor formålet er at udvikle beslutningsstøtteværktøjer, der tidligt kan varsle om øget risiko for udbrud af halebid og tiltag, der kan afværge et varslet udbrud, samt udvikling af teknologier til automatisk tildeling af halm til grise.

Endelig har SEGES Svineproduktion etableret et netværk for svineproducenter, der i dag producerer grise med intakte haler under Fødevareministeriets mærkningsordning (Ét-hjertegrise), for at sikre vidensdeling og erfaringsudveksling blandt producenterne. Derudover udveksler SEGES Svineproduktion løbende erfaringer om forebyggelse af halebid og stop med halekupering med Tyskland, Frankrig og Holland.

Mavesundhed

Ligesom hos søerne har SEGES Svineproduktion fokus på forekomsten af mavesår hos slagtesvin. Der kan være flere faktorer i spil ved udviklingen af mavesår, blandt andet viser forsøg, at melfoder/ ikke-pelleteret foder og en større partikelstørrelse er med til at mindske forekomsten af mavesår markant (Hansen & Callesen, 2000; Sloth & Jørgensen, 2004; Nielsen et al., 2015 ). Det er tiltag, der indgår i SEGES Svineproduktions anbefalinger til landmænd, der har problemer med mavesår hos grisene.

Ædemønstret lader ligeledes til at have indflydelse, og undersøgelser viser, at grise, der fodres 1-2 gange dagligt, har en reduceret forekomst sammenholdt med grise, der fodres ad-lib (Jørgensen & Haugegaard, 2014).

Derudover medvirker SEGES Svineproduktion blandt andet i et Ph.D. projekt ved Københavns Universitet, der skal undersøge ædeadfærd og forekomsten af mavesår hos smågrise og slagtesvin. Undersøgelserne påbegyndes i løbet af 2017.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at tildeling af halm reducerer forekomsten af mavesår hos slagtesvin (Herskin et al, 2016;Jensen et al., 2017). Undersøgelsen er dog hæmmet af, at der ikke var en kontrolgruppe, der ikke fik tildelt halm. Gruppen, som fik mindst halm, fik 10 gram halm/gris/dag, og de øvrige grupper fik en stigende mængde halm op til 500 gram/gris/dag. Det konkluderes, at tildeling af 300-400 gram halm/gris/ dag reducerede forekomsten af mavesår. Reelt viser undersøgelsen dog, at den største forbedring af mavesår forekom fra tildeling af 10 til 80 gram halm, og der var maksimal reduktion ved 150 gram halm/gris/dag. Forsøget antyder desuden, at store mængder halm ikke forbedrer mavesundheden, da 500 gram halm/gris/dag ikke forbedrede mavesundheden sammenlignet med 10 gram (Jørgensen et al, 2015).

Pilotprojekter udført af SEGES Svineproduktion viser, at wraphø kan have en positiv effekt på mavesår. Derfor har SEGES Svineproduktion iværksat undersøgelser, der skal belyse, hvordan wraphø kan tildeles, så det er praktisk muligt samtidig med, at den positive effekt på mavesår bibeholdes.

Dyrevelfærden i moderne dansk svineproduktion

Samlet set er dyrevelfærden i dansk på et meget højt niveau og bevæger sig hele tiden i retning af et endnu højere niveau – samtidig med fokus på bundlinje, så grisene produceres og arbejdspladserne bevares i Danmark. Danske svineproducenter og SEGES Svineproduktion prioriterer forskning, udvikling og implementering indenfor dyrevelfærd højt.

Samlet litteratur

Amdi, C., V.A. Moustsen, L.C. Oxholm, E.M. Baxter, G. Sørensen, K.B. Eriksson, L.H. Diness, M.F. Nielsen and C.F. Hansen (2017). Comparable cortisol, heart rate and milk let-down in nurse sows and non-nurse sows. Livestock Science. Vol. 198, pp. 174-181.

Baxter, E.M., A.B. Lawrence and S.A. Edwards (2011). Alternative farrowing systems: design criteria for farrowing systems based on the biological needs of sows and piglets. Anim. Vol. 5, pp. 580-600

Baxter, E.M., K.M.D. Rutherford, R.B. D’Eath, G. Arnott, S.P. Turner, P. Sandøe, V.A. Moustsen, F. Thorup, S.A. Edwards and A.B. Lawrence (2013). The welfare implications of large litter size in the domestic pig II:management factors. Vol. 22, pp. 219-238.

D’Eath, R.B., B.J. Tolkamp, I. Kyriazakis and A.B. Lawrence (2009). ”Freedom for hunger” and preventing obesity: the animal welfare implications of reducing food quantity or quality. Anim. Beh. Vol. 77, 275-288.

D'Eath, R.B., J.K. Niemi, A.B. Vosough, K.M.D. Rutherford, S.H. Ison, S.P. Turner, H.T. Anker, T. Jensen, M.E. Busch, K.K. Jensen, A.B. Lawrence and P. Sandøe (2016). Why are most EU pigs tail docked? Economic and ethical analysis of four pig housing and management scenarios in the light of EU legislation and animal welfare outcomes. Anim. Vol. 10, pp. 687-699.

D'Eath, R.B., G. Arnott, S.P. Turner, T. Jensen, H.P. Lahrmann, M.E. Busch, J.K. Niemi, A.B. Lawrence and P. Sandøe (2014). Injurious tail biting in pigs: how can it be controlled in existing systems without tail docking? Anim. Vol. 8, pp. 1479-1497.

De Bryine, N., C. Berg, T. Blaha and D. Temple (2016). Pig castration: will EU manage to ban pig castration by 2018? Porcine Health Management 2:29.

ESVAC (2014). Sales of veterinary antimicrobial agents in 29 European countries in 2014, European Medicine Agency.

Hales, J., V.A. Moustsen, M.B.F. Nielsen, A.M. Devreese and C.F. Hansen (2014a). Comparable farrowing progress in confined and loose housed hyper-prolific sows. Livestock Science. Vol. 171, 64-72.

Hales, J., V.A. Moustsen, M.B.F. Nielsen and C.F. Hansen (2014b). Higher preweaning mortality in free farrowing pens compared with farrowing crates in three commercial pig farms. Animal. Vol. 8, pp. 113-120.

Hales, J., V.A. Moustsen, M.B.F. Nielsen and C.F. Hansen (2015). Temporary confinement of loose-housed hyperprolific sows reduces piglet mortality. J. Anim. Sci. Vol. 93.

Hales, J., V.A. Moustsen, M.B.F. Nielsen and C.F. Hansen (2016). The effect of temporary confinement of hyperprolific sows in Sow Welfare and Piglet protection pens on sow behaviour and salivary cortisol concentrations. Appl. Anim. Behav. Sci. Vol. 183, pp. 19-27.

Hansen, C.F. & J. Callesen (2000). Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Medd. nr. 475. Videncenter for Svineproduktion.

Hansen, C.F., J. Hales, P.M. Weber, S.A. Edwards and V.A. Moustsen (2017). Confinement of sows 24 h before expected farrowing affects the performance of nest building behaviours but not progress of parturition. Appl. Anim. Behav. Sci. Vol. 188, 1-8.

Hansen, L.U. (2005). Dybstrøelsesmåtte med dræn i løbeafdeling til løsgående søer i flok. Erf. nr. 0502. Landsudvalget for Svin.

Hansen, L.U (2013). Sammenhæng mellem søers benproblemer og gulvets overflade i drægtighedsstier. Medd. nr. 959. Videncenter for Svineproduktion.

Hansen L.U., M.J. Hansen & M.B.F. Nielsen (2016). Stier til drægtige søer uden svineri i lejet. Medd. nr. 1063. Videncenter for Svineproduktion.

Hansen, L.U. & H.K. Jensen (2005). Boksopstaldning i forbindelse med brunstens indtrædelse. Medd. nr. 697. Landsudvalget for Svin.

Hansen, L.U. & A.G. Kongsted (2002). Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/insemineringsbokse til løsgående søer. Medd. nr. 559. Landsudvalget for Svin.

Hansen L.U. & K.B. Sørensen (2017). Tomgangstygning hos drægtige søer. Erf. nr. 1713. SEGES Svineproduktion.

Hansen L.U., F. Thorup & S.L.A. Schild (2012). Løbeafdeling til løsgående søer. Rapport nr. 39. Videncenter for Svineproduktion.

Hansen, L.U. & J. Vinther (2015). Effekt af pre-gruppering af søer på forekomst af benproblemer. Medd. nr. 1060. Videncenter for Svineproduktion.

Hansen L.U., P.M. Weber & S.L.A. Schild (2014). Søers springaktivitet og udvikling af benproblemer i løbestalde med flokopstaldning. Medd. nr. 994. Videncenter for Svineproduktion.

Helverskov, O. (2017). Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2016. Notat nr. 1716. SEGES Svineproduktion.

Herskin, M.S., H.E. Jensen, A. Jespersen, B. Forkman, M.B. Jensen, N. Canibe and L.J. Pedersen (2016). Impact of the amount of straw provided to pigs kept in intensive production conditions on the occurrence and severity of gastric ulceration at slaughter. Research in Veterinary Science 104, 200-206.

Jensen, K.H., L. Jørgensen, S. Haugegaard, M.S. Herskin, M.B. Jensen, L.J. Pedersen and N. Canibe (2017). The dose-response relationship between the amount of straw provided on the floor and gastric ulceration of pars oesophagea in growing pigs. Research in veterinary Science. Accepted January 2017.

Jensen, M.B., L.J. Pedersen, P.K. Theil, C.C. Yde and K.E.B. Knudsen (2012). Feeding motivation and plasma metabolites in pregnant sows fed diets rich in dietary fiber either once or twice daily. J. Amin. Sci. Vol. 90, pp. 1910-1919.

Jensen, M.B., L.J. Pedersen, P.K. Theil, C.C. Yde and K.E.B. Knudsen (2015). Effects of a fibrous diet and free acces to straw. App. Anim. Behav. Sci. Vol. 171, pp. 58-63.

Jensen, T., H.P. Lahrmann & E. Damsted (2016). Erfaringer med ophør med halekupering i to besætninger med lav forekomst af halebid. Erf. nr. 1601. Videncenter for Svineproduktion.

Justitsministeriet (2010). Arbejdsgrupperapport om hold af svin.

Jørgensen, L. & S. Haugegaard (2014). Foderstrategi kan påvirke mavesundheden. Medd. nr. 1014. Videncenter for Svineproduktion.

Jørgensen, L. , L.J.Pedersen, M. S. Hersksin, L. Hübert & K.H. Jensen (2015). Halms effekt på mavesår hos slagtesvin. Medd. nr. 1042. Videncenter for Svineproduktion

Knol, E.F., N. Duijvesteijn, J.I. Leenhouwers and J.W.M. Merks (2010). New Phenotypes for new breeding goals in pigs. The 61^st Annual Meeting of the European Association for Animal Production. Heraklion, Greece.

Koketsu, Y. G.D. Dial, J.E. Pettigrew and V.L. King. (1996): Feed intake pattern during lactation and subsequent reproductive performance of sows. Anim. Sci. Vol. 74, 2875-2884.

Lahrmann, H., M.E. Busch, R.B. D’Eath, B. Forkman and C.F. Hansen (2017). More tail lesions among undocked than tail docked pigs in a conventional herd. Animal, 1-7.

Maribo, H. & M. Christiansen (2013). Økonomi i hangriseproduktionen i to besætninger. Medd. nr. 984, Videncenter for Svineproduktion.

Maribo, H, B.B. Jensen & M.F. Nielsen (2017). Androstenon i hangrise stiger med stigende vægt. Medd. nr. 1102, SEGES Svineproduktion.

Maribo, H., H. Thoning & B.B. Jensen (2014). Screening af hangrise. Medd. nr. 996, Videncenter for Svineproduktion.

Maribo, H., B.B. Jensen & H. Thoning (2015). Fibre reducerer skatol i hangrise. Medd. nr. 1055, Videncenter for Svineproduktion.

Moustsen V.A., H.P. Lahrmann and R.B. D’Eath (2011). Relationship between size and age of modern hyper-prolific crossbred sows. Livestock Science. Vol. 141, pp. 272-275.

Moustsen, V.A. & L.K. Duus (2006). Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskellige farestier. Medd. nr. 733. Landsudvalget for Svin.

Moustsen, V.A. & H.L. Poulsen (2004). Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat nr. 0414. Landsudvalget for Svin.

Nielsen, E.O., M. Johansen & M.E. Busch (2015). Faktorer af betydning for maveforandringer hos slagtesvin fra 37 besætninger. Medd. nr. 1047. Videncenter for Svineproduktion.

Nielsen, B., G. Su, M.S. Lund and P. Madsen (2013). Selection for increased number of piglets at d 5 after farrowing has increased litter size and reduced piglet mortality. J. Anim. Sci. Vol. 91, pp. 2575-2582.

Nielsen, B., O.F. Christensen and I. Velander (2016). 'Nurse capacity, fertility, and litter size in crossbred sows and genetic correlation to purebred sow information'. Anim. Sci. Vol. 94, no. 5, pp. 1827-1833.

Pedersen, J.H. (2015). Loose housing or temporary confinement of sows in designed farrowing pens. PhD Thesis. Faculty of Health and Medical Science, University of Copenhagen.

Pedersen, L.J. (2007). Sexual behaviour in female pigs. Hormones and Behaviour. Vol. 52, pp. 64-69.

Pedersen, L. J., M. Herskin, B. Forkman, U. Halekoh, K.M. Kristensen and M.B. Jensen (2014). How much is enough? The amount of straw necessary to satisfy pigs' need to perform exploratory behaviour. Appl. Anim. Beh. Sci. Vol. 160, pp. 46-55.

Petersen, L.B. og V.A. Moustsen (2005). Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdelingen. Notat nr. 0502. Landsudvalget for Svin.

Pluske, J.R. (2016). Invited review: spects of gastreintestinal tract growth and maturation in the pre- and postweaning period of pigs. J. Anim. Sci. Vol. 94, 399-411.

Rault J.L., R.S. Morrison, C.F. Hansen, L.U. Hansen and P.H. Hemsworth (2014). Effects of group housing after weaning on sow welfare and sexual behavior. J. Anim. Sci. Vol. 92, pp. 5683-5692.

Retsinformation (1998). Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87565

Retsinformation (2017). Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=186206

Rutherford, K.M.D., E.M. Baxter, B. Ask, P. Berg, R.B. D’Eath, S. Jarvis, K.K. Jensen, A.B. Lawrence, V.A. Moustsen, S.K. Robson, R. Roehe, F. Thorup, S.P. Turner and P. Sandøe (2011). The Ethical and Welfare Implications of Large Litter Size in the Domestic Pig: Challenges and Solutions. Project report 17. Danish Centre for Bioethics and Risk Assessment and SAC (Scottish Agricultural College).

Rutherford, K.M.D., E.M. Baxter, R.B. D’Eath, S.P. Turner, G. Arnott, R. Roehe, B. Ask, P. Sandøe, V.A. Moustsen, F. Thorup, S.A. Edwards, P. Berg, and A.B. Lawrence (2013). The welfare implications of large litter size in domestic pig I: biological factors. Animal Welfare. Vol. 22, pp. 199-218.

Sloth, N.M. & L. Jørgensen (2004). Melfoder kontra pelleteret foder ved vådfodring. Medd. nr. 674. Videncenter for Svineproduktion.

Strathe, A.V., T.S. Bruun and C.F. Hansen. (2016). Sows with high milk production had both a high feed intake and high body mobilization. Animal. 1-9.

Sutherland, M.A. and C.B. Tucker (2011). The long and short of it: A review of tail docking in farm animals. Appl. Anim. Beh. Sci. Vol. 135, pp. 179-191.

Sørensen, G. & F. Thorup (2003): Energitildeling i implantationsperioden. Medd. nr. 618. Videncenter for Svineproduktion.

Sørensen, G. (2009). Mavesundhed hos søer, der tildeles industrielt foder. Erf. nr. 0909. Videncenter for Svineproduktion.

Sørensen, G. & L.U. Hansen (2016a). Majsensilage til drægtige søer. Medd. nr. 1074. Videncenter for Svineproduktion.

Sørensen, G. & L.U. Hansen (2016b). Roepiller som supplement til foder til drægtige søer. Medd. nr. 1076. Videncenter for Svineproduktion.

Sørensen, T.S., M.J. Hansen & M.B.F. Nielsen (2017). Typer af supplerende luftindtag afprøvet I en slagtesvinestald. Medd. nr. 1107. SEGES Svineproduktion.

Valros, A., C. Munsterhjelm, L. Hanninen, T. Kauppinen and M. Heinonen (2016). Managing undocked pigs – on-farm prevention of tail biting and attitudes towards tail biting and docking. Porcine Health Management. Vol. 2, pp. 1-11.

Verdon, M., C.F. Hansen, J.L. Rault, E. Jongman, L.U. Hansen, K. Plush and P.H. Hemsworth (2015). Effects of group housing on sow welfare: A review. J. Anim. Sci. Vol. 93, 1999-2017.

Vestergaard K., G. Christensen, L.B. Petersen & H. Wachmann, (2004). Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Medd. nr. 656. Landsudvalget for Svin.

Vestergaard K., M.G. Christiansen & L.U. Hansen (2016). Analyse af sodødelighed I 17 danske besætninger. Notat nr. 1604. Videncenter for Svineproduktion.

Vinther, J. (2010). Landsgennemsnit for produktivitet I svineproduktionen 2009. Notat nr. 1023. Videncenter for Svineproduktion.

Zak, L.J., J.R. Cosgrove, F.X. Aherne and G.R. Foxcroft. (1997): Pattern of feed intake and associated metabolic and endocrine changes differentially affect postweaning fertility in primiparous lactating sows. Anim. Sci. 75, 208-216.

Dyrevelfærden i dansk svineproduktion