Dugfriske tal fra Det Europæiske Medicinagentur viser, at antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen er stigende i en række lande. Landbrug & Fødevarer ønsker i forbindelse med åbningen af den årlige kongres for svineproducenter politisk handling nu.

Pressemeddelelse

Der har den seneste tid været fokus i medierne på antibiotikaforbruget i blandt andet svineproduktionen. Det er et fokus, som branchen også har. Det samlede antibiotikaforbrug i Danmark er i den seneste opgørelse faldet en smule, og forventningen er, at forbruget vil falde yderligere de kommende år. Forbruget i Danmark ligger i den seneste europæiske opgørelse på 44,2 mg pr. kilo kød.

Desværre er forbruget ikke faldende generelt i Europa. Således kan man se, at forbruget i Italien og Spanien er steget med mellem 20 og 25 procent i forhold til 2013. Der er altså en eksplosiv stigning. I Spanien bliver der nu brugt mere end ni gange så meget antibiotika i dyreproduktionen end i Danmark.

- Det er vanvittige tal, vi nu ser i de sydeuropæiske lande. Et forbrug, der i forvejen lå markant over det danske, er nu steget endnu mere. Vi må bare sige, at hvis vi virkelig skal antibiotikaresistens til livs, så er det slut med at tale om at gøre noget. Vi skal have politikerne på banen nu, siger formand for Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, Erik Larsen.

Et af temaerne for årets kongres for svineproducenter, der i dag skydes i gang i Herning, er netop antibiotikaforbruget. De ca. 2.000 deltagere, der har deres daglige gang i svineproduktionen, vil kunne høre om forsøg og nye måder at nedbringe forbruget på.

- Selvom vi i Danmark er noget nær dukse, når vi kigger på de andre europæiske lande med en betydelig husdyrproduktion, så arbejder vi hele tiden på at nedbringe antibiotikaforbruget. Men jeg kan ærligt talt godt forstå, hvis man som landmand tænker, om det overhovedet kan nytte noget, når man ser på udviklingen i resten af EU, siger Erik Larsen.

I den nye rapport fra Det Europæiske Medicinagentur (EMA) kan man se, at der også er nogle lande, der har forbedret sig. I Tyskland har man f.eks. nedbragt antibiotikaforbruget med 30 mg pr. kilo kød på et år. Den dårlige nyhed er bare, at det tyske forbrug stadig er tre gange så højt som i Danmark.

- I stedet for at danske politikere bruger deres tid på at trække ministre i samråd, kræve redegørelser og optræde i medierne, vil jeg gerne opfordre til, at de gør deres stemmer gældende på EU-niveau. Det er her, vi har brug for, at der gøres noget. Jeg håber, at politikere over en bred politisk kam kigger på tallene her og tager det alvorligt, siger Erik Larsen.

Rapporten afslører også hvilke typer antibiotika, der bliver brugt i de enkelte lande. Særligt er det bekymrende, at nogle af de stærkt resistensskabende antibiotika, som WHO kraftigt fraråder at bruge, stadig bliver brugt i blandt andet Spanien og Italien.

- Vi kan se, at salmonella-bakterier i importerede fødevarer og blandt rejserelaterede tilfælde ofte er resistente overfor antibiotika, der er vigtige til behandling af syge mennesker. Det skyldes det høje generelle antibiotikaforbrug i mange lande syd for Danmark, men brugen af bestemte antibiotika som f.eks. fluorquinoloner er en særlig faktor. Det er mærkeligt, at man ikke har gjort en politisk indsats for at stoppe forbruget, siger Jan Dahl, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer med fødevaresikkerhed og antibiotikaforbrug som ekspertområde.

Tallene, der refereres til i denne pressemeddelelse, findes på side 33 og 34. Når vi i denne pressemeddelelse taler om lande med en betydelig husdyrproduktion, henvises der til opgørelsen på side 26.

L&F: Nye tal for antibiotikaforbruget i EU er alarmerende