Selvom mange har styr på reglerne for opstaldning af syge grise, så handler hovedparten af myndighedernes anmeldelser, hvor lovgivningen om hold af svin ikke er blevet overholdt, om håndtering og opstaldning af syge dyr.

Blødt leje i sygestien skal udgøre 2/3 af minimumsarealet og kan fx være halm. Det skal være i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.

Hvornår er en gris så syg, at den skal flyttes til en sygesti? Svaret på det spørgsmål varierer i en spørgeskemaundersøgelse, som Aarhus Universitet har foretaget blandt danske svineproducenter. Og den individuelle opfattelse kan betyde, at en syg gris ikke kommer i sygesti, fordi den ikke opfattes som syg nok.

En syg eller tilskadekommet gris flyttes til en sygesti, hvis det udgør en risiko for dyrets velfærd at forblive i den almindelige sti.

En gris bør komme i sygesti, hvis den har brug for:

Blødt leje (fx ved skuldersår, dårlige ben)
Mere varme (fx ved hjernebetændelse, utrivelighed)
Mere plads og ro (fx ved dårlige ben, brok, skader som halebid eller vulvabid)
Adgang til foder og vand uden konkurrence (fx ved vulvabid)

De fleste har sygesti klar, men ikke korrekt indretning

Som i undersøgelsen fra Aarhus Universitet oplever Asger Kjær Nielsen, kvalitetschef i DANISH kontrollen, at netop sygestierne er et svagt punkt, når en landmand modtager DANISH kontrolbesøg.

”Vi ser også, at der kommer anmærkninger til forhold omkring sygestierne ved DANISH besøg. Men vores oplevelse er, at stort set alle har sygestier klar, det er indretningen af sygestien, der kan være problemet. Og det er naturligvis ikke godt nok, når en landmand ikke har en korrekt indrettet sygesti til deres syge dyr”, siger Asger Kjær Nielsen.

I DANISH-kontrollen finder de også grise, der burde være sat i sygesti. Det er ikke mange grise det drejer sig om.

”I andet kvartal af 2016 blev der kontrolleret næsten 1,5 mio. grise, og der blev registreret 299 grise, der burde have været sat i behandling. Det svarer til 0,20 promille, så selv om det er 299 grise for meget, så er det heldigvis få grise ud af det totale billede”, siger Asger Kjær Nielsen. Han påpeger også, at det er levende dyr vi har med at gøre, og at grisene kan blive syge i løbet af natten, hvorfor man måske først får dem sat i behandling i løbet af næste dag, når man opdager dem.

Kravene til en sygesti er:

Der skal altid være en sygestiplads klar til brug. For søer og gylte skal antallet af sygestier som minimum udgøre 2,5 % af antallet af stipladser til løsgående drægtige søer.
Afhængig af grisens vægt er der minimumsareal for m² per dyr. I sygestier til søer og gylte må der max. anbringes op til tre dyr i stien
Der skal være blødt leje i 2/3 af minimumsarealet
Der skal være en varmekilde.
Der skal være en afkølingsfacilitet.
Der skal være let adgang til foder og vand.

Hav en klar strategi for syge dyr

”Det er vigtigt at have en klar strategi for håndtering af syge og tilskadekomne dyr”, siger Asger Kjær Nielsen.

”Enhver besætning bør udarbejde en aktiv strategi for velfærd, hvoraf det fremgår, hvordan håndtering af syge og tilskadekomne dyr skal foregå i besætningen. Strategien skal klart angive, hvilke typer sygdomstilfælde, der har behov for at komme i sygesti. Og så er det vigtigt, at ansvarsfordelingen er klar. Hvem har ansvar for den daglige overvågning, og hvem skal tage sig af dyr, der viser tegn på sygdom eller er kommet til skade.”

Syge dyr skal i sygesti